Natasja Wharja Hansen er begyndt at tælle dagene. Som koordinerende projektleder for implementering af Den Regionale Sterilcentral er hun godt klar over, at tiden nærmer sig med syvmileskridt. For om mindre end syv måneder skal den første højautomatiserede sterilcentral, verden har set, stå klar til at betjene operationsafsnit 3031 i HovedOrtoCentret med operationsudstyr.
- Vi kommer til at løbe stærkt i år, men vi kommer også til at skynde os langsomt. For det er helt afgørende, at vi tager os god tid til at teste alle dele af processen. Det er et kæmpe set-up, som ikke er set før, og vi vil ikke overlade noget til tilfældigheder, siger Natasja Wharja Hansen.
I baggrunden kommer adskillige vogne glidende forbi på transportbånd midt i godsterminalens ankomsthal. Her stopper de kortvarigt, inden turen går videre op på førstesalen, hvor det brugte udstyr bliver vasket og rengjort. Man fornemmer allerede, hvordan mennesker og maskiner kommer til at smelte sammen om den opgave, når sterilcentralen går i drift. Men det er også et job, der kræver nye kompetencer og efteruddannelse.
Robotter og arbejdsmiljø
- Arbejdsmiljøet betyder enormt meget. Medarbejderne skal udvikle nye kompetencer, og så skal de væk fra mørke skyllerum. I stedet rykker de ind i mere arbejdsmiljøvenlige omgivelser, hvor dagslyset strømmer ind fra høje vinduespartier, mens computerstyrede, R2D2-lignende AGV-robotter sørger for at levere kasserne med urent udstyr op til bordhøjde, siger Natasja Wharja Hansen. På den måde behøver medarbejderne ikke selv at foretage alt det tunge, ensidige og opslidende arbejde.
- Når vi introducerer så høj en grad af automatisering i sterilcentralen, skyldes det flere ting. Vi skal skåne vores medarbejdere for tunge løft og forbedre arbejdsmiljøet, hvor vi kan. Samtidig vil vi sikre os, at de rengjorte instrumenter ikke kommer i menneskehænder efter steriliseringen – ikke før de bliver pakket ud og taget i brug på operationsstuerne, siger Natasja Wharja Hansen.
Et fuldautomatisk, intelligent højlager bliver også en del af løsningen inden for sterilcentralens mure. Et højt tårn med mere end 11.000 hylder skal opbevare de mange kasser med sterilt udstyr, som udelukkende bliver håndteret af en robot. Når bestillingen fra en afdeling er modtaget i systemet, finder robotten udstyret frem fra hylderne og sender det videre til operationsgangen.
Instrumenter spores
Sporbarhed har været et af nøgleordene i pionerarbejdet med at udvikle en sterilcentral, der skal sætte nye standarder. Det gælder både i forhold til bygningen og den tekniske konstruktion – og instrumenternes kredsløb. Fremover kommer der ikke til at herske tvivl om, hvor udstyret befinder sig.
- Vi skal have 100 % styr på instrumenterne og deres vej igennem systemet. Også når instrumenterne venter på at blive taget i brug, forklarer Lone Koch, der skal lede implementeringen af nye arbejdsgange i forbindelse med centralisering i den nye Regionale Sterilcentral på Rigshospitalet.
- Der er ingen tvivl om, at den høje standard, vi lægger for dagen med avancerede it- og sporingssystemer, vil løfte kvaliteten og gøre det muligt at spore os frem til hver en bakke og, på sigt, hvert et instrument, hvis noget går galt eller ikke lever op til den forventede kvalitet i produktionen eller hygiejnesikkerheden, siger Lone Koch.
For nylig stoppede hun som centerchefsygeplejerske i Abdominalcenteret. Nu ser hun frem til at lede implementeringsopgaven for brugerne på Rigshospitalet.
Nye tider i operationsplanlægningen
Den daglige booking af operationer og bestilling af instrumenter kommer til at udfordre kultur og praksis på operationsgangene.
- Som det er i dag, bliver operationsinstrumenterne rengjort og steriliseret i skyllerum tæt på operationsstuerne, og man opbevarer også instrumenter lokalt. Det giver en fleksibilitet i planlægningen af operationerne, fordi man hurtigt kan sadle om og flytte rundt på operationsprogrammet. Men det er samtidig også en tidsrøver for de sygeplejersker, der skal pakke udstyret, og omgivelserne lever heller ikke op til de lovkrav, vi bliver mødt med fremover, siger Lone Koch, der leder den kliniske side af implementeringsopgaven på Rigshospitalet.
- Med det nye operationsudstyr og den avancerede it-styring, vi får, kommer også nye, standardiserede operationspakker, som er tilpasset de enkelte operationer, men der bliver ikke levnet meget plads til improvisation. Bestillingen af operationsudstyr skal fremover ske dagen før, og det ændrer ved den fleksibilitet, klinikkerne har været vant til.Pilottest inden sommerferien
Implementeringen af Den Regionale Sterilcentral på Rigshospitalet og Herlev Hospital kommer til at strække sig frem til 2022. HovedOrtoCentret og Neurocentret er de første centre, der tager det nye system i brug. Først i køen står Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, der går i pilottest i forsommeren og i fuld drift i august 2019.
Enkelte steder har byggeledelsen ændret lidt på den oprindelige plan. Det gælder eksempelvis planerne om at indføre AGV-robotter til transport af vogne til og fra sterilcentralen. Det skyldes især, at transportvejene ikke egner sig til robotkørsel.