Overlæge Jesper Filtenborg Tvedskov klargør Da Vinci SP-robotten før operation.
Et nyt klinisk studie på Rigshospitalet skal undersøge, om robotkirurgi kombineret med et fluorescerende billedstof kan gøre kræftvæv og spredning til lymfeknuder mere synligt under operationen.
I studiet vil forskerne afprøve billedstoffet FG001 ved operation af patienter med kræft i mundsvælget eller mundhulen.
Billedstoffet gives i en blodåre før operationen og binder sig til proteinet uPAR, som ofte findes i høj koncentration i og omkring kræftvæv.
Når kirurgen ser operationsområdet med et særligt nær-infrarødt kamera, kan væv, hvor stoffet har samlet sig, lyse op på skærmen.
- Ved operation for hoved-halskræft kan grænsen mellem kræftvæv og raskt væv være vanskelig at se med det blotte øje. Vi vil undersøge, om det fluorescerende signal kan give kirurgen et bedre visuelt overblik under selve indgrebet, siger professor Christian von Buchwald fra Afdeling for Øre-, Næse-, Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet.
Professor Christian von Buchwald fra Afdeling for Øre-, Næse-, Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet (til venstre) og professor Andreas Kjær fra Københavns Universitet og Rigshospitalet har samarbejdet tæt om FLASHPOINT-studiet.
Robotkirurgi gennem munden
Studiet skal efter planen omfatte 40 voksne patienter og består af to patientgrupper.
Patienter med kræft i mundsvælget opereres ved hjælp af såkaldt transoral robotkirurgi. Det betyder, at kirurgen fører robotinstrumenterne ind gennem munden og dermed kan nå svulsten uden et ydre operationssnit.
Forskerne vil undersøge, hvor præcist billedstoffet kan synliggøre kræftvævet, og om et eventuelt fluorescerende signal efter den planlagte fjernelse af svulsten hænger sammen med kræftceller i det tilbageværende væv.
Hos patienter med kræft i mundhulen, som har spredt sig til halsens lymfeknuder, skal forskerne undersøge, om billedstoffet kan hjælpe med at skelne mellem lymfeknuder med og uden kræft under en halsoperation.
Tæt samarbejde
De fluorescerende fund sammenholdes efterfølgende med patologernes mikroskopiske undersøgelse af det fjernede væv.
Studiet gennemføres i tæt samarbejde mellem den hoved-halskirurgiske forskningsgruppe på Rigshospitalet under ledelse af professor Christian von Buchwald og professor Andreas Kjærs forskergruppe ved Københavns Universitet og Rigshospitalet, som oprindeligt udviklede den uPAR-målrettede fluorescensteknologi.
Lars Hannes Sjölander, læge i HovedOrtoCentret (til venstre) og overlæge Jesper Filtenborg Tvedskov. Forrest ses en af armene på den avancerede Da Vinci SP-robot.
Lovende grundlag
Studiet bygger blandt andet på tidligere forskning fra Rigshospitalet. I et vævsstudie med 93 patienter med kræft i mundsvælget fandt forskerne uPAR-proteinet i 98,9 procent af svulsterne. Samtidig havde uPAR et meget kræftspecifikt udtryksmønster med begrænset forekomst i det raske væv omkring svulsten.
Et efterfølgende eksplorativt fase II-studie på Rigshospitalet med 16 patienter viste, at billedstoffet FG001 kunne anvendes til at synliggøre kræft i mundhulen og mundsvælget under operation.
FLASHPOINT-studiet går nu videre ved at kombinere teknologien med robotkirurgi og ved mere systematisk at undersøge synliggørelsen af både den primære svulst og kræft i lymfeknuder.
– De tidligere resultater giver et lovende biologisk og klinisk grundlag. Med det nye studie skal vi undersøge metodens diagnostiske præcision i konkrete kirurgiske situationer. Det er vigtigt at understrege, at vi endnu ikke ved, om teknologien forbedrer patienternes behandlingsresultater. Det er netop derfor, vi gennemfører et kontrolleret klinisk studie, siger professor Andreas Kjær fra Københavns Universitet og Rigshospitalet.
Da Vinci SP fra amerikanske Intuitive Surgical er et avanceret kirurgisk robotsystem, der er designet til blandt andet såkaldt transoral kirurgi (operationer gennem munden) af godartede eller ondartede svulster i svælg og mundhule.
Et ekstra redskab
På længere sigt er perspektivet, at fluorescensvejledning kan blive et ekstra visuelt redskab, som hjælper kirurgen med at fjerne kræftvæv præcist og samtidig skåne mest muligt raskt væv.
Det understreges, at der ikke i sig selv er tale om en behandling mod kræft. Formålet er at give kirurgen supplerende information under operationen. Det aktuelle studie undersøger først og fremmest metodens evne til at påvise kræftvæv sammenlignet med den endelige vævsundersøgelse.