Tidligere på året blev de første patienter tryksat i det nye trykkammerkompleks på Rigshospitalet, der med sine to separate trykkamre ikke blot er nordens største, men også blandt de mest moderne og avancerede.
Hvis du er nysgerrig på at se, hvordan de nye faciliteter er indrettet og fungerer, har du nu mulighed for at kigge indenfor i en verden, hvor der normalt er adgang forbudt for uvedkommende.
Snart er der nemlig åbent hus i trykkammeret, hvor der vil blive arrangeret små rundvisninger.
Der vil til arrangementet bliver serveret en lille forfriskning og lidt snacks.
Alle er velkomne, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd.
Man møder bare op.