Gå til hovedindhold

​​​

Vi skylder alvorligt syge børn og unge et liv med livskvalitet

Stort europæisk samarbejde skal styrke den palliative indsats for børn og unge med kræft.​

​​Hvert år får omkring 25.000 børn i Europa konstateret kræft. Alligevel har alt for få adgang til specialiseret palliativ indsats fra starten af deres sygdomsforløb. Det skal der laves om på.

Rigshospitalet indtræder derfor i det europæiske initiativ HOPE4KIDS. HOPE4KIDS samler over 70 organisationer fra 23 europæiske lande i et fælles fireårigt samarbejde. Målet er større lighed for børn i den palliative fase af deres kræftforløb og at sikre, at alle børn og familier får den støtte, de har behov for, uanset hvor i Europa de bor.

I projektet samarbejder mere end 70 hospitaler, forskningsinstitutioner og patientorganisationer om at udvikle fælles retningslinjer, uddannelsesforløb, digitale løsninger og individuelle plejeplaner, der kan bruges på tværs af landegrænser.

Formålet er at sikre, at palliativ indsats tænkes ind tidligt i behandlingsforløbet, så børn og familier får hjælp til både fysiske symptomer, beslutninger, tryghed og livskvalitet.

”Alle børn har ret til et liv med livskvalitet – også når livet er kort eller skrøbeligt. Vi ser hver dag, hvor stor en forskel målrettet palliativ indsats gør for børn og unge med livstruende sygdom. Og for deres familier,” siger Thomas Nørrelykke Nissen, Speciallæge, Palliativt Team For Børn og Unge,​ og fortsætter:

​Derfor skal denne indsats ikke være et privilegium, men en selvfølge i vores sundhedsvæsen – uanset hvor i Danmark eller Europa, man bor. Det kræver, at vi står sammen på tværs af lande og deler vores viden og håb. HOPE4KIDS handler om netop det: at give håb, der rækker ud over landegrænser."

Projektet skal desuden medvirke til at udbrede og dele velfungerende initiativer mellem landene, så de bedste erfaringer kommer flest muligt børn og familier til gavn.

HOPE4Kids er finansieret af EU’s EU4Health Programme og koordineres af Princess Máxi​ma Center i Holland.​​

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden