
Det fleste, der har været i kontakt med sundhedsvæsnet, har mærket det lille prik i armen, der følger med enhver blodprøvetagning. I fremtiden kan det dog være, at væsentlig færre skal prikkes og sendes hjem med det lille, hvide plaster som midlertidigt minde på armen.
Der er nemlig muligvis potentiale for, at man kan reducere antallet af blodprøver med helt op imod 20 procent – vel at mærke uden at gå på kompromis med kvaliteten i behandlingen for den enkelte patient. Lykkes det, frigives der ressourcer, der kan bruges til gavn for patienterne.
På Diagnostisk Center på Rigshospitalet er man i fuld gang med at se på, om man kan reducere antallet af blodprøver. Erfaringer fra udlandet har vist, at der kan være betydelige ressourcer at spare.
- Der findes estimater, der peger i retning af, at man for visse typer af blodprøver, kan reducere antallet af blodprøver med helt op til 10-20 procent, uden at det giver dårligere behandling for patienten, lyder det fra Frederik B. Hertz der er overlæge på afdelingen for klinisk mikrobiolog på Rigshospitalet.
Et svært spørgsmål
Her har han blandt andet arbejdet med rationel brug af antibiotika, men derudover er han med i en arbejdsgruppe, der er i gang med et potentielt banebrydende arbejde, hvor ambitionen er at afklare, om man i virkeligheden kan nøjes med væsentlig færre blodprøver end i dag.
Det gode spørgsmål er naturligvis, om der tages markant færre blodprøver på Rigshospitalet om et år eller to. Men spørgsmålet er nemmere at stille end at besvare.
- Det er et svært spørgsmål. Og det er det, fordi vi på Diagnostisk Center har som hovedopgave at diagnosticere vores patienter så godt som overhovedet muligt. Det betyder, at de tests, vi udfører, skal have en værdi for patienten, siger Frederik B. Hertz.
Noget at komme efter
Derfor er Frederik B. Hertz og hans kollegaer i fuld gang med at kigge på, om der bliver foretaget for mange blodprøver. Eksempelvis gentagne blodprøver der måske allerede er fundet svar på.
- Det kan også være blodprøver, der måske i sidste ende alligevel ikke rigtig bliver reageret på eller har betydning for patientbehandlingen. Det vil vi meget gerne analysere. For det er de unødvendige analyser, vi vil til livs, og hvor der er noget at komme efter, siger Frederik B. Hertz og understreger, at den korrekte diagnosticering af patienterne nu og for altid vil komme i første række.
- Det, vi går allermest op i, er jo først og fremmest, at patienterne bliver korrekt diagnosticeret. Men vi vil gerne – både for vores egen, men mest for patienternes skyld – af med eventuelle unødvendige tests – og det gælder også blodprøver, siger han og understreger, at ambitionen om at sænke antallet af blodprøver ikke skal opfattes som en kritik af hans dygtige kollegaer.
- Vi er ikke sat i verden for at pege fingre eller slå nogen oven i hovedet. Det er slet ikke vores intention. Vores eneste – og helt klare ambition med det her er blot at sikre os, at der ikke blive brugt unødvendige ressourcer.
Hvordan, tror du, det ender?
- Hvis du skal have et hurtigt svar, vil min umiddelbare vurdering være, at 20 procent virker meget højt, men under alle omstændigheder er det for tidligt at smide om sig med konkrete tal. Det vil nærme sig det populistiske. Men når vi har et godt overblik, så lover jeg, at vi lader høre fra os.
Patienten
Hvordan vil det her komme den enkelte patient til gavn?
- Helt lavpraktisk er der jo altid en gene i at skulle blive stukket. Det er klart, at det er en lille gene, men dog alligevel noget, man bør tage i betragtning. Når prøven så er taget, skal en læge jo kigge på det og tage stilling til, hvad der videre skal gøres. Og der kan det nogle gange være svært at se bort fra en blodprøve, når den først er taget, også selv om den måske er uden betydning for den enkelte patients aktuelle forløb.
Sundhedsvæsnet
Hvordan vil det gavne det samlede sundhedsvæsen?
- Det er jo helt oplagt at lære af hinanden, så vi ikke alle sammen kaster os ud i projekter, der ender med det samme resultat. Hvis vi nu kan vise, at der bliver taget for mange blodprøver, så vil vi udarbejde nogle konkrete anbefalinger, vejledninger og guidelines, der kan bruges og implementeres af andre sygehuse, uden at de skal igennem det samme analysearbejde. Det handler om at lære af hinanden, og det vil vi rigtig gerne hjælpe med. Vi står helt klar til at dele de resultater, vi kommer frem til.