​Den 31. august 1999 - for 25 år siden - frøs Rigshospitalet som nogle af de første i verden væv fra en æggestok (ovarie) ned som fertilitetsbevarende behandling til kvinder med kræft. 25-års jubilæet for ’nedfrysning af ovarievæv’ i Danmark blev fejret på Rigshospitalet den 30. august 2024 ved et symposium med deltagelse af både danske og internationale eksperter på området.

Og det er ikke småting, der er sket på området gennem de sidste 25 år. I begyndelsen var fokus primært på voksne kvinder med kræft, der inden deres behandling kunne få udtaget og nedfrosset æggestokvæv for at kunne bevare deres fertilitet efter endt behandling. 

I 2018 kom et af de helt store gennembrud: I 2018 lykkedes det eksperter fra Rigshospitalet at nedfryse æggestokkevæv fra en kun fire måneder gammel baby. Det er den yngste patient nogensinde i Danmark. Den lille pige er født med en metabolisk sygdom, som gjorde, at hun dannede stoffer, som ødelagde hendes æggestok og dermed hendes fertilitet. For at sikre pigens fremtidige muligheder for at få et barn, valgte familien i samråd med eksperter fra Fertilitetsklinikken at få udtaget og nedfrosset æggestokvæv fra pigen.

- Det var en milepæl i fertilitetsbevarende behandling, forklarer Stine Gry Kristensen begejstret. Hun er leder af Reproduktionsbiologisk laboratorium på Rigshospitalet, der står for nedfrysningen af æggestokvæv på Rigshospitalet og stod i samarbejde med overlæge Kirsten Tryde Macklon  for at afholde 25-års jubilæet. Til jubilæet deltog også den patient, der som den første danske kvinde fik et barn efter, at hun havde fået transplanteret ægggestokvæv tilbage. I dag er hun mor til tre børn.

Siden 1999 har Rigshospitalet i samarbejde med Odense og Aarhus Universitetshospitaler nedfrosset væv fra omkring 1.500 pigers og kvinders æggestokke og transplanteret en betydelig del tilbage til patienterne, når de er klar til at få børn. Det er dog ikke alle patienter, der får brug for det nedfrosne æggestokvæv senere:

- Det er svært at forudsige, hvilke patienter, der mister deres fertilitet. Nogle kvinder vil måske aldrig få brug for det nedfrosne æggestokkevæv, hvis de ikke går i for tidlig overgangsalder, forklarer Stine Gry Kristensen og fortsætter: - Vi forventer dog at se en stigning i behovet for transplantationer, når flere patienter når en alder, hvor fertilitetsproblemer begynder at blive en realitet.

Omkring 40% af patienterne fra Rigshospitalet, som får lagt stykker af deres nedfrosne æggestokvæv tilbage, bliver gravide og føder et barn. Det resultat er blandt de bedste i hele verden viser en opgørelse, der for nylig er lavet på området. 

- Vi er meget stolte af vores resultater, siger Overlæge Kirsten Tryde Macklon, som har været med siden starten. Vi opgjorde vores resultater for et par år siden og fandt, at vi ligger med helt i toppen internationalt hvad angår fødsler efter tilbagelægning af vævet. Og det er jo det, der er formålet med det hele, slutter Kirsten Tryde Macklon med et stort smil.

Reproduktionsbiologisk Laboratorium bliver ofte kontaktet af kolleger fra hele verden, der kommer for at lære af og blive inspireret af den måde de arbejder på. Reproduktionsbiologisk Laboratorium står hvert år sammen med Fertilitetsklinikken for at afholde en international workshop om nedfrysning af æggestokvæv og transplantation. Workshoppen er hvert år godt besøgt og har haft deltagere fra både Europa, Sydamerika, Kina, England og mange andre lande. 

- Vi er meget åbne omkring hvordan vi gør det, og vi deler gerne vores metoder og protokoller med kolleger, for vi vil gerne bidrage til, at flere patienter kan få glæde af denne unikke fertilitetsbevarende behandling, forklarer Stine Gry Kristensen.

I forhold til hvad fremtiden bringer på området, er Stine Gry Kristensen ikke i tvivl om, at det er transplantationsteknikken og det internationale samarbejde, der er i fokus:

- Vi kan uden tvivl blive bedre til at forudsige, hvilke patienter, der har mest gavn af denne behandling, og skabe et endnu større nationalt og internationalt samarbejde, så vi i fællesskab kan følge bedre op på, hvordan det går patienterne, hvilke faktorer, der spiller ind, og hvem der ikke har glæde af dette tilbud.