​

Christian S. Meyhoff. (t.v.) og Eske K. Aasvang håber, at de med målinger i øret hurtigere kan opdage og forebygge komplikationer efter en operation.​​​

En sensor i patientens øre koblet med kunstig intelligens skal i fremtiden hjælpe personalet med at holde ekstra godt øje med patienter i høj risiko for alvorlige komplikationer. Det er perspektivet i ONWARD-projektet, som netop har fået en bevilling på 30 millioner kroner fra Innovationsfonden. Pengene skal gå til at videreudvikle det CE-mærkede, kunstigt intelligente WARD-system med trådløse øre-sensorer.

Blodtryk, ilt og puls advarer​​

Omkring 30 procent af alle patienter, som gennemgår større operationer eller indlægges med akut medicinsk sygdom, oplever alvorlige komplikationer, og hvis man kan opdage tegn på forværring tidligere end i dag, kan man forebygge disse komplikationer og reducere omkostninger til behandlinger.

Nøglen er en løbende monitorering af blandt andet blodtryk, iltmætning og puls, hvor afvigelser giver en tidlig advarsel om forværring af patienternes tilstand. Det forklarer professor og overlæge Eske K. Aasvang fra Afdeling for Bedøvelse og Operation i Center for Kræft

og Organsygdomme på Rigshospitalet og professor og overlæge Christian S. Meyhoff fra Anæstesiologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, som er de bærende kræfter bag den kliniske forskning i WARD-projektet.

- Vi har dokumenteret, at WARD-systemet til monitorering af indlagte patienter kan reducere antallet af komplikationer, nedsætte antallet af unødige alarmer og spare værdifuld arbejdskraft. Men sensorerne kan blive mere komfortable at bære for patienterne, og vi tror på, at vi i øret kan måle patienternes vitale parametre med høj præcision, siger Eske K. Aasvang.

Hjernens aktivitet måles i øret​

Med målinger i øret kan man tilføje nye fysiologiske data om patienters kropsfunktion, som potentielt kan forbedre de nuværende kropssensorer. De eksisterende sensorer er ikke optimalt designet til let og kontinuerlig overvågning, især ikke til at registrere vitale parametre som blodtryk og iltmætning alle døgnets 24 timer, forklarer Christian S. Meyhoff.

- Vi arbejder på et nydesignet monitoreringssystem med en kunstigt intelligent assistent, der kan give sundhedspersonalet endnu bedre information om patienternes tilstand. Selvom kontinuerlige sensorer fanger op til 20 gange flere afvigelser, end personalet i dag kan gøre med manuelle målinger, så er optimal brugervenlighed vigtig for implementeringen – både på hospitalet og i patienternes egne hjem, siger Christian S. Meyhoff.

Ambitionen er at udvikle et verdensførende klinisk system, der nedbringer komplikationer og giver overblik og ro for personalet. Systemet vil også gøre det nemmere at følge patienterne i deres hjem.

​