Mindre børn, der skal behandles for en kræftsygdom, oplever ofte at få svage muskler og nedsat fysisk funktion som følge af behandlingen samtidig med, at deres sociale færdigheder svækkes. 

Tidligere undersøgelser viser, at mindre børn gerne vil lege under deres kræftbehandlingsforløb, men de har en tendens til at engagere sig i stillesiddende lege, når de er syge, og de har svært ved at 

deltage i fysiske aktiviteter med jævnaldrende, fordi de ikke har overskud til dette.

Derfor får de ofte ikke styrket deres motorik nok under et kræftbehandlingsforløb, og de kan hurtigt komme til at blive påvirkede af ikke at kunne deltage i fysiske aktiviteter med jævnaldrende. 

Et nyt ph.d.-studie (RePlay) af cand.scient. i idræt Anna Pouplier fra Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge har fundet en løsning på denne udfordring. 

I ph.d.-projektet undersøgte Anna Pouplier, om struktureret aktiv leg kunne være en løsning på udfordringen. Årsagen til, at det netop er struktureret aktiv leg, som blev undersøgt i Anna Poupliers ph.d., er, at mindre børn er fysisk aktive igennem leg, og det at skabe en struktureret tilgang til leg skaber en familiær genkendelighed hos børnene og en mulighed for at fokusere legene mod nogle grovmotoriske færdigheder og derigennem udfordre børnene motorisk. Anna Pouplier forklarer:

- Deltagelse i fysisk aktivitet og bevægelse i den tidlige barndom er essentiel for mindre børns udvikling på flere områder som den grovmotoriske, sociale og personlige udvikling. Det var derfor vigtigt for os at skabe en intervention, der understøtter denne udvikling. Den struktur, vi følger i RePlay, tager udgangspunkt i RePlay-modellen, som vi har udviklet på baggrund af kerneprincipper om ritualer, forstærkning af bevægelse igennem gentagelser og udvikling igennem passende udfordring.

Den strukturerede legs effekt bliver undersøgt i et randomiseret kontrolleret studie med 84 børn. Halvdelen deltager i et dagligt struktureret aktivt legeprogram, både på hospitalet og derhjemme, mens den anden halvdel modtager standardbehandling. Det strukturerede aktive legeprogram består både af forskellige strukturerede lege med en sundhedsprofessionel (idrætsuddannet eller fysioterapeut) eller forældre som facilitator. 

- Forældrene modtager et inspirationsmateriale med tegninger og forklaring på forskellige lege og bevægelsesaktiviteter med fokus på grovmotoriske funktioner, som de kan lave derhjemme. Når de er på hospitalet, kan de deltage i gruppestruktureret aktiv leg faciliteret af en sundhedsprofessionel med ekspertise i fysisk aktivitet, bevægelse og leg, forklarer Anna Pouplier.

Den del af undersøgelsen, der er afsluttet med Anna Poupliers ph.d., viser, at der er store potentialer i den strukturerede aktive leg. Børne kom ud af sengen og var glade for at bevæge sig, fordi der var nogen der hjalp dem med at komme i gang.

Forældrenes deltagelse og støtten fra en sundhedsprofessionel med ekspertise i fysisk aktivitet og leg var afgørende for børnenes deltagelse og for deres positive oplevelser. Det viste sig tydeligt i den netop afsluttede del af undersøgelsen, at strukturen og den systematiske fremgangsmåde var essentiel, og forældrene udtrykte, at den sundhedsprofessionelle var afgørende for faciliteringen og gennemførslen. Anna Pouplier uddyber resultaterne: 

- Det var meget tydeligt for os at se, at forældrene spiller en afgørende rolle for deres barns deltagelse i aktiv leg, men at de også udtrykker en dobbeltrolle med mange behandlingsrelaterede ansvarsområder som vanskeliggør deres egen facilitering af aktiv leg på hospitalet. Forældrene fremhæver derfor vigtigheden af, at en anden med ekspertise og viden kan facilitere den strukturerede aktive leg og dermed også skabe et rum for, at de kan deltage i legen med deres barn, hvilket skaber glædesfyldte øjeblikke på hospitalet. 

Selvom den strukturerede aktive leg skabte gode rammer for social interaktion, påpegede mange forældre i undersøgelsen, at de ville ønske, at flere børn deltog sammen, så de sociale interaktioner med jævnaldrende også blev sat i fokus.

Dette forslag arbejder Anna Pouplier og projektgruppen bag RePlay videre med sammen med andre tiltag:

- RePlay har nogle begrænsninger grundet studiedesignet og de logistiske muligheder på Rigshospitalet og i afdelingen, som har vanskeliggjort, at flere børn deltager sammen, hvilket egentlig var hensigten. Derfor er der behov for at forstå, hvordan vi bedst kan understøtte de sociale interaktioner og muliggøre disse i et nyt design. Derudover skal fremtidige undersøgelser fokusere på, hvordan fremtidige rehabiliteringstiltag og deltagelsen i fysisk aktivitet, bevægelse og leg kan optimeres for mindre børn med kræft under behandling, både på hospitalet og derhjemme, forklarer Anna Pouplier, der arbejder videre med projektet som post.doc på Rigshospitalet. 

Projekt RePlay er et af de første studier, der fokuserer på fysisk aktivitet for førskolebørn med kræft. De foreløbige resultater viser store potentialer, men understreger også behovet for mere forskning.

Studiet, der startede i januar 2021, afsluttes ved udgangen af 2024, hvorefter effektresultaterne vil blive opgjort og publiceret.

• Hanne Bækgaard Larsen

• Jan Christensen

• Helle Winther

• Martin Kaj Fridh

• Anna Pouplier​

• Børnecancerfonden

• Kræftens Bekæmpelse

• Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond