
Prisen er havnet hos den helt rigtige kandidat, der i den grad profilerer bioanalytikerfaget både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.
Camilla er en kæmpe ildsjæl. Hun brænder for fagets udvikling, fagets synlighed og kollegers samt studerendes faglige udvikling.
Hun er således involveret i at udvikle faget både indenfor det prægraduate og det postgraduate område.
Camilla arbejder utrætteligt for at sikre undervisning af høj kvalitet og med sin innovative tilgang er hun hurtig til at implementere nye didaktiske vinkler i undervisningen.
Camilla er også forskningsaktiv og hun har udgivet et to-cifret antal publikationer. Hertil deltager hun aktuelt som en central part i vores tværfaglige forskningsprojekt, projekt ACUT, finansieret ved en stor bevilling fra Danske Regioner. Et projekt, hvor vi udvikler og implementerer automatiserede IHC-analyser på frysesnit.
Stort tillykke til Camilla.