Gå til hovedindhold

​​​

Patienter undersøger og behandler sig selv

​Patienter med søvnapnø kan blive hjemme under dynen til stort set alle undersøgelser og opfølgninger. Det giver ekstra tid til at hjælpe de svageste patienter.


Camilla Dysted og Poul Jennum har flyttet undersøgelser og opfølgning af søvnapnø hjem til patienterne.​

​​​
En søvnundersøgelse var tidligere noget, patienterne skulle hive to dage ud af kalenderen for at få foretaget. Først skulle de møde op på hospitalet, have sat måleudstyr på, derefter enten sove med udstyret på hospitalet eller hjemme og næste dag aflevere udstyret igen på hospitalet.

Ny teknologi og en omlægning af patientforløbene i Dansk Center for Søvnsygdomme betyder, at op mod 90 procent af søvnundersøgelser for sygdommen søvnapnø i dag foregår i patientens egen seng.


- Vi sender måleudstyret til patienten, som selv sætter en lille måler på fingeren og går i seng derhjemme. Udstyret sender data direkte til os, som vi kan analysere, og derefter kan vi hurtigt stille en diagnose, fortæller Poul Jennum, overlæge og professor ved Dansk Center for Søvnsygdomme.

Mens patienten sover, registrerer måleudstyret patientens vejrtrækning og sender data ind på patientens smartphone og videre til søvncentret.


- Ved at lægge diagnose og behandling ud i hjemmet er vi med til at understøtte det aktive liv, de fleste patienter har, hvor sygdommen skal passes ind mellem arbejde, familie og fritidsinteresser. Sygdommen er ikke længere det dominerende i patientens liv, siger Poul Jennum.

Kontroller skiftet ud med breve

Patienter med søvnapnø sover om natten med et CPAP-apparat, der hjælper med at regulere deres vejrtrækning og forhindrer de vejrtrækningspauser, som søvnapnø giver.

Ikke kun diagnosticeringen men også opfølgningen på patienternes behandling med CPAP er flyttet fra hospitalet til patientens soveværelse.

- CPAP-apparatet i patientens hjem kan sende detaljeret data til os, så vi kan følge med i patientens tilstand. Hvis patienten har det godt, behøver han eller hun ikke at komme ind til os til kontroller. På den måde kan vi nøjes med at se de patienter, der har behov for det, siger Poul Jennum.

Omkring 8.500 patienter med søvnapnø er i behandling hos søvncentret. Dansk Center for Søvnsygdomme har omlagt stort set alle deres patientforløb, så patienterne ikke længere automatisk bliver indkaldt til årlige kontroller for deres behandling, men modtager i stedet et brev fra afdelingen. De sygeste patienter, de der har behov for at få ændret i deres behandling og patienter, der er utrygge ved ikke at have jævnlig tæt kontakt, går fortsat til kontrol på hospitalet.


- Før i tiden så vi alle patienter en gang om året. De fleste er kroniske patienter, der har søvnapnø livslangt, og derfor er patienter hos os hele livet. Med et stigende antal patienter med søvnapnø kunne det blive til rigtig mange årlige kontroller. I dag sender vi breve til alle vores patienter, så de ikke føler sig efterladt og ved, at de kan række ud til os, hvis de har behov, siger Camilla Dysted, oversygeplejerske i Dansk Center for Søvnsygdomme.


Tid til de dårligste

Langt de fleste patienter, som søvncentret har spurgt, er glade for at slippe for et hospitalsbesøg og undgå at skulle tage fri for arbejde.

- Udfordringen er selvfølgelig, at vi mister noget personlig kontakt med patienterne. Men spørger vi patienterne, er det for langt størstedelen ikke et problem. Vi har som sundhedspersonale en tendens til at tro, at patienterne gerne vil møde ind hos os på hospitalet. Det vil de ikke. Når vi spørger dem, så foretrækker langt de fleste at blive derhjemme, siger Poul Jennum og tilføjer:

- Det er ikke et spørgsmål om at få patienterne ud af hospitalerne, men at vi bruger vores ressourcercer på de patienter, der har det største behov.

​Patienter med søvnapnø kommer fortsat ind til Dansk Center for Søvnsygdomme, når de skal have udleveret deres søvnudstyr, efter de har fået stillet deres diagnose.

Selvdiagnose rundt om hjørnet

Forandringer i den måde hospitalet undersøger og har kontakt med patienterne er langt fra slut, mener Poul Jennum. Om få år vil patienterne måske selv tage kontakt til hospitalet efter at have stillet deres egen diagnose:

- Vi er ikke færdige med at omstille os som hospital. Allerede i dag kan et smartwatch modtage tilstrækkelig information fra den, der bærer det, til, at man kan diagnosticere flere hjerte- og søvnsygdomme. Jeg tror ikke, det varer længe, før patienter diagnosticerer sig selv og kommer med deres diagnose til os. Vi er der ikke endnu af både juridiske og sikkerhedsmæssige årsager, men det sker hurtigere, end vi tror.

En arbejdsgruppe på Rigshospitalet ser lige nu på mulighederne for at bruge data fra smartwatch til at stille diagnoser og bruge i behandlingen.​

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden