5 dage efter sin 41-års fødselsdag kunne overlæge Emil Loldrup Fosbøl 1. juni kalde sig professor ved Københavns Universitet.
Allerede på studiet adskilte han sig fra andre ved at aflevere speciale og ph.d.-afhandling samtidig. Han har vundet flere talentpriser, herunder den prestigefyldte EliteForsk, blev hurtigt overlæge og har tiltrukket adskillige millioner kroner i forskningsbevillinger til Afdeling for Hjertesygdomme, hvor han har sin daglige gang. Men Emil Fosbøl synes ikke, at det skal handle om ham.
- Det er en kæmpe anerkendelse af den forskning og behandling af patienter med hjerteklapsygdomme, som afdelingen står for. For mig er det et naturligt skridt på den vej, jeg har været på, og det, jeg har lavet i 10-15 år nu, nemlig at forske for hele tiden at forbedre patienternes udsigt til at blive raske. Nogle arbejder hen imod et professorat som det sidste i deres karriere, men sådan har jeg det ikke. Hvis forskning er et maraton, er det her ikke målstregen for mig – det er mere 10 kilometermærket, siger Emil Fosbøl og tilføjer:
- Det er en holdsport. Man kommer ingen vegne alene. Ude i verden er Danmark anerkendt for vores forskning i hjerteklapsygdom, og det gør, at man lytter til os overalt fra Brasilien til Norge.
Hjælper operation eller medicin bedst?
Men der er også hjerteklapsygdomme, som forskerne har begrænset viden om. En af dem er betændelse på hjerteklapperne, som Emil Fosbøl har startet et stort studie, ASTERIx, om. Det skal give svar på, om patienterne er bedst tjent med operation eller medicin.
- Det er et svært studie og en sjælden sygdom, men studiet er godt på vej, og jeg håber, at vi om fem år har resultater, som med det samme kan bruges til gavn for patienterne. Tænk, hvis vi kan undgå at operere nogle i hjertet, fordi forskning har vist, at de er bedre tjent uden en operation! Det ville jo være fantastisk. Omvendt vil vi selvfølgelig helst operere, hvis vi ved, at det gavner. Det handler om at kunne udvælge, præcis hvem der vil have gavn af en operation – er det den 45-årige med streptokokker, den 80-årige eller den 22-årige? Her bliver vores viden løbende mere nuanceret og kan tage højde for flere og flere forhold hos patienterne, siger Emil Fosbøl.
Nye skanninger og svar om hjerteklapper
Et andet studie, som han og afdelingen er ved at lægge sidste hånd på, handler om at skanne patienter, man mistænker har hjerteklapbetændelse. De nuværende PET-CT-skanninger er ikke gode til at afgøre, om personer har netop denne sygdom, og derfor har Emil Fosbøl og kollegaerne udviklet en ny skanningsteknik, der ser ’lovende’ ud.
- Teknikken er udviklet på Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicinpå Rigshospitalet og er et udtryk for et af de mange gode samarbejder på området. Især hos patienter med kunstige hjerteklapper er vi udfordret rent diagnostisk, og her kan PET-skanninger bidrage. Jeg har stor forhåbning til, at vi i fremtiden er bedre hjulpet af den nye PET-teknik, siger Emil Fosbøl.
Sammen med afdelingen er han desuden ved at undersøge, hvordan det går personer, der får skiftet en aortaklap gennem lysken, en såkaldt TAVI. Hver tredje til fjerde får det ikke bedre, men hvorfor? Kan man blive bedre til at udvælge, hvem der skal have en ny aortaklap, og hvem det ikke vil gavne? Og hjælper det patienterne, hvis de efter at have fået indsat en aortaklap får medicin, som også gives mod diabetes og hjertesvigt?
- Der er masser af spændende måder, vi kan optimere forløb for patienter med hjerteklapsygdom på, og jeg er heldig at kunne arbejde videre med sammen med min mentor Lars Køber og alle de andre gode kollegaer i afdelingen, siger Emil Fosbøl og tilføjer:
- Afdelingen har sat en masse skibe i søen, og jeg glæder mig så meget til at se svarene og sætte en masse nyt i gang. Et professorat åbner også døre for legatansøgninger og hvordan vores forskning bliver anerkendt og anset ude i verden. Det er noget, der vejer internationalt, og det vil min stemme også i højere grad gøre fremover med professortitlen.