​​

Nightingale-priser til drivkræfter bag udvikling af sygeplejen

Evidensbaseret udvikling til gavn for patienter og pårørende. Det er kodeord for modtagerne af Rigshospitalets sygeplejepris, Nightingale-prisen, der blev uddelt i dag.  



- Det har aldrig været kedeligt!

Sådan siger de to kliniske sygeplejespecialister, der i dag modtog Nightingale-priser for deres arbejde gennem flere årtier på Rigshospitalet.

Helle Gyldenvang (til venstre) og Gitte Petersen er to særdeles erfarne sygeplejersker, der hver især har sat tydelige aftryk på deres afdelinger og deres specialer, og det er derfor, de i dag blev hædret med priserne på årets sygeplejesymposium.

Helle Gyldenvang fik prisen for 2020. Dengang blev symposiet aflyst på grund af Corona. I begrundelsen for prisen lyder det bl.a.:

- Helle har et både patientorienteret og klinisk udgangspunkt foruden en stringent, analytisk evne og stor viden om onkologisk sygepleje. Det betyder, at Helle hurtigt omdanner klinisk evidens til konkrete handlinger og gerne går hele vejen – fra idé, til viden og til ny praksis til gavn for patienterne.

Støtte til fysisk aktivitet hjælper brystkræftpatienter

28 år har hun været ansat i Afdeling for Kræftbehandling. Her har hun blandt andet været med til at starte en lang række projekter med øje for, hvad der kan skabe værdi for patienter og pårørende: Senest et projekt med at tilbyde skridttællere og samtaler til kvinder med brystkræft, der skal have kemoterapi, og som ikke er vant til at dyrke motion og ikke er interesseret i at deltage i andre tilbud om fysisk aktivitet. 

- Vi har taget den her særligt sårbare patientgruppe og prøvet at gøre noget for dem. Når man får kemoterapi, så falder det fysiske niveau, og restitutionen bliver dårligere. Men ved at lave fysisk aktivitet, så kan man se, at man hurtigere restituerer sig, end hvis man ikke lavede fysisk aktivitet, fortæller hun.

De første kvinder har været igennem et år med tilbuddet, og det viser sig, at de har øget antallet af skridt, og de har færre smerter og mere energi og mindre træthed.

- Vi er simpelthen så glade og stolte af det projekt og glæder os til at implementere flere patienter for forhåbentlig at støtte den her patientgruppe, som ellers ikke ville få glæde af at være fysisk aktiv, siger hun. 

Meget har ændret sig for kræftpatienter i de 28 år, Helle har arbejdet med brystkræftpatienter. Flere overlever deres sygdom og skal ofte leve med senfølger. Mange nye behandlinger er kommet til, som har givet nye muligheder for patienter med tilbagefald af kræften, så de lever med sygdommen i længere tid – nogle i mange år.

- Jeg synes, det er utroligt spændende arbejde, og man har mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt her i afdelingen. Der er fokus på, at vi skal udvikle sygeplejen, og det bliver prioriteret, at vi skal prøve at lave nogle bedre patientforløb. Jeg er så privilegeret at have ledelsesmæssig opbakning og jeg har nogle supergode kollegaer. Det har aldrig været kedeligt, og jeg har heller aldrig været ked af at gå på arbejde, smiler hun. 

Centralt Venekateter – syge børns livline

I 38 år har Gitte Petersen fra Afdeling for Børn og Unge arbejdet på Rigshospitalets børneafdeling – de 35 år med børnekræftpatienter. Her har hun især arbejdet med at udvikle og kvalitetssikre pleje og håndtering af centrale venekatetre og var blandt andet med til at udarbejde den første vejledning i 1988 og mange efterfølgende.

- Hvis man ikke har et velfungerende centralt venekateter, kan man ikke gennemføre en behandling. For vores patienter – børnene og de unge – er det deres livline. Der er risiko for forskellige komplikationer – især infektioner. En kateterinfektion kan medføre en længerevarende indlæggelse eller i hvert fald en længerevarende antibiotikabehandling, og det kan også være livsfarligt, fortæller hun. 

Det er altså vigtigt med gode evidensbaserede retningslinjer samt sikre, at personalet altid er opdaterede og oplærte i procedurerne. Derfor har BørneUngeAfdelingerne siden 2005 gennemført struktureret undervisning og certificering af personale, og andre afdelinger på Rigshospitalet er løbende kommet med. 

- Dette kan kun lade sig gøre hvis der er opbakning både fra ledelse og alle kollegaer samt ikke mindst et tæt og godt samarbejde med børneanæstesien i JMC, siger Gitte Petersen.  

Gitte Petersen modtog Nightingale-prisen 2022, og i indstillingen til prisen lyder det blandt andet således: 
- Gitte Petersen er og bliver en utrættelig ildsjæl, som har gjort – og fortsat gør – en stor forskel for børn og unge med kræft og deres familier.

I indstillingen fremhæves også Gitte Petersens samarbejdsrelationer og netværk i hele Juliane Marie Centret, på Rigshospitalet og på både nationalt, nordisk og internationalt niveau. 

- Samarbejde, erfaringsudveksling og vidensdeling er vigtigt i et så forholdsvis lille land med heldigvis blot få børn og unge, der får kræft. Jeg synes, det er utroligt værdifuldt at danne netværk med vores danske og nordiske kolleger – hele tiden med det fokus at gøre det bedst mulige for børn og unge og deres familier, siger hun. 

Siden Gitte Petersen startede med at arbejde med børnekræftpatienter, er der sket en stor forbedring i overlevelsen blandt børn med kræft. 

- Nu fokuserer vi ikke kun på behandling men også på, at børn og unge skal have et så normalt liv som overhovedet muligt med skole, kammerater, daginstitution, leg og bevægelse og mest mulig tid derhjemme. I det her speciale keder man sig aldrig, tværtimod. Der har været en rivende udvikling. Man lærer noget nyt hver dag.  Nye behandlinger, nye måder at se på tingene – nye måder at arbejde og samarbejde med børnene, de unge og deres familier på. Det synes jeg har været helt utroligt givende at få lov til at være en del af, slutter hun. 

Redaktør