Overlæge Martin Hutchings fra Rigshospitalet er ikke i tvivl. Den virkning, han og kolleger fra Afdeling for Blodsygdomme og Fase 1 Enheden har set, når patienter med lymfekræft får en ny type antistofbehandling, er usædvanlig god:
- Jeg mener, den her type lægemidler er de mest potente enkeltstoffer, vi nogensinde har set til behandling af lymfekræft, siger han.
Han og forskere fra hospitaler i Europa, USA, Canada og Australien har netop publiceret resultaterne af et forsøg med det bispecifikke antistof glofitamab i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology. I alt deltog 171 patienter, der var meget syge med forskellige typer af lymfekræft. Alle havde fået andre behandlinger, som ikke virkede. For de fleste sås der en tydelig virkning af glofitamab-behandlingen.
Martin Hutchings er førsteforfatter på det nye studie.
Forsøget er et dosiseskalationsstudie. Det betyder, at de første patienter fik en meget lille dosis, som så blev øget hos de efterfølgende, indtil man fandt den optimale dosis. Ser man på resultatet for den gruppe af patienter, der fik den endelige dosis, som omfatter 35 patienter, var der tydelig effekt:
- Hele 65,7 % der havde gavn af behandlingen, dvs. min 50% reduktion af tumorerne.
- Hos 57,1% kunne kræften ikke længere spores med scanning.
- Der er tale om patienter, der var meget syge, og som over en bred kam ikke havde andre behandlingsmuligheder. Men hos de fleste virkede denne behandling, og virkningen sås hurtigt. For mange patienter var det ikke bare en kortvarig effekt men noget, de har langvarig gavn af. Der er en del patienter, der ikke har nogen som helst tegn på sygdomsaktivitet - også flere år efter endt behandling, siger Martin Hutchings.
Bivirkninger kan håndteres
Forsøget er forløbet over fire år og er et fase 1 forsøg, hvilket betyder, at det primært handler om at finde den optimale dosis og om at karakterisere de bivirkninger, lægemidlet giver.
- Det lykkedes os at få rigtig godt styr på bivirkningerne. Den vigtigste bivirkning hedder cytokin release syndrom, som er en reaktion, man risikerer i den første måned af behandlingen. I sjældne tilfælde kan det udvikle sig alvorligt, men det har vi imødekommet ved at tilpasse behandlingen, bl.a. ved at indføre en gradvis optrapning af dosis over de første uger af behandlingen, siger Martin Hutchings.
Behov for nye typer kræftbehandling til disse patienter
Hvert år får omkring 1.100 danskere diagnosen lymfekræft. Mange patienter med lymfekræft kan helbredes med kemoterapi. Andre kan behandles og holdes næsten symptomfri i årevis. Men der er stadig en gruppe, der enten slet ikke har gavn af kemoterapien, eller hvor den kun virker i kort tid, før kræften igen udvikler sig. Og det er den type patienter, der har deltaget i forsøget med glofitamab.
- For de patienter er der et stort, stort behov for nye behandlingsmuligheder, som er baseret på anderledes principper. For hvis den ene type kemoterapi virker dårligt, så har patienterne typisk også dårlig gavn af den næste og den næste igen. Så der er brug for, at man angriber det på en helt ny og anden måde. Og det er bispecifikke antistoffer som glofitamab et eksempel på, siger Martin Hutchings.
Angriber kræftcellerne fra to sider
Bispecifikke antistoffer fungerer på en helt ny måde i forhold til andre kræftlægemidler. Behandlingen retter sig mod to typer af celler; dels mod kræftcellerne, og dels mod vores immunforsvars T-celler. Antistoffet får på den måde T-cellerne i direkte kontakt med kræftcellerne. Når det sker, aktiveres T-cellerne således, at de ødelægger kræftcellerne, samtidig med at de udskiller signalstoffer som tiltrækker andre T-celler, så angrebet forstærkes.
- Det ser ud til at virke lige så godt på folk, der ikke slet ikke havde gavn af kemoterapi som på dem, hvor kemoterapien virkede i starten, men udviklede tilbagefald efter længere tids sygdomskontrol efter kemoterapi. En betingelse for, at glofitamab har en effekt er dog, at det overflademolekyle, som antistoffet er rettet imod, CD20, er til stede på kræftcellerne. Ellers ser det ikke ud til at virke, siger Martin Hutchings.
Flere bispecifikke antisoffer under afprøvning
Der er i Fase 1 Enheden en række forsøg i gang med flere lignende bispecifikke antistoffer til behandling af lymfekræft, og også til behandling af knoglemarvskræft, leukæmi og andre kræftsygdomme. Martin Hutchings forventer, at dette behandlingsprincip vil blive en vigtig del af behandlingen af flere af disse sygdomme:
- De resultater, vi har publiceret i dag, markerer en milepæl i udviklingen af en hel ny type kræftbehandling, der kommer til at sprede sig over en række andre kræftsygdomme i de kommende år, siger han.