Rune Vedelsdal tiltræder i stillingen som ledende overlæge for Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte med øjeblikkelig virkning. Han har siden den 1. juni været konstitueret i stillingen. Rune Vedelsdal har tidligere været afsnitsansvarlig overlæge for Respirations Center Øst og tidligere ledende overlæge for anæstesiafdelingen på Glostrup Hospital.
- Rune har i perioden som konstitueret ledende overlæge vist fremragende lederevner og sammen med ledende oversygeplejerske Rikke Skjøde Baes fået taget godt fat i udviklingen af den nye afdeling under vanskelige vilkår som følge af COVID-19-pandemien.Vi glæder os meget til det fortsatte samarbejde, siger centerdirektør for Neurocentret Jannick Brennum.
Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte er én af to nye afdelinger i Neurocentret efter en reorganisering i 2020, hvor den tidligere Neuroanæstesiologisk Klinik blev opdelt i to selvstændige afdelinger.
Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte har ansvaret for patienter, der skal bedøves i forbindelse med operation. Afdelingen behandler desuden patienter med kroniske smerter og kronisk respirationsbesvær.