​

Foto: Ifølge professor Helle Pappot er det vigtigt at være særlig opmærksom på langtidseffekterne af isolation hos især unge med kræft, som i forvejen kan opleve en stor grad af ensomhed.

Når man lige har været gennem mange måneders kræftsygdom, hvor man har set sine venner meget lidt, så rammer corona-isolation ekstra hårdt. Unge voksne med kræft i alderen 18-29 år har følt coronapandemien som en tung forlængelse af den sociale isolation, de oplevede i deres behandlingsforløb, og mange har oplevet en stor grad af ensomhed, bekymring og længsel efter fysisk kontakt. Det viser resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse, hvor unge med kræft har fortalt, hvordan de har oplevet isolation under coronapandemien. 

Interviewdeltagerne nyder normalt godt af fællesskabet i Kræftværket, som er et fysisk mødested for unge personer i kræftbehandling på Rigshospitalet eller Herlev Hospital. I Kræftværket kan de møde ligesindede, deltage i arrangementer sammen og få en snak med en socialpædagog eller en ungekoordinator. Under coronapandemien er Kræftværket lukket, og det efterlader mange af de unge med kræft alene, forklarer professor Helle Pappot, som er en af drivkræfterne bag forskning i Kræftværket og overlæge på Onkologisk Klinik. 

- Jeg tror, at det er utroligt vigtigt at være opmærksom på langtidseffekterne af isolation hos især denne unge gruppe af kræftpatienter eller tidligere kræftpatienter, fordi manglende psykosocial støtte i kræftforløbet og den manglende hjælp til rehabilitering kan få en negativ effekt for dem. Ensomhed er en alvorlig risiko for mange af disse unge mennesker, og den kan kun blive forstærket under en pandemi, siger Helle Pappot.

Interviewet efter nedlukning

Alle interviews med de 13 deltagere blev gennemført efter nedlukningen i marts-april i foråret 2020 og blev gennemført som semi-strukturerede telefoninterviews, forklarer Helle Pappot. 

- Mange af deltagerne udtrykte et stort behov for at snakke med andre unge i samme situation, og det fyldte også en del for dem, at de kunne risikere at blive smittet med coronavirus. De valgte i høj grad at holde sig isoleret fra hinanden, både for at beskytte de andre og sig selv, siger Helle Pappot.

En af deltagerne sagde fx:

- Fordi jeg jo har et svagere immunforsvar, end før jeg blev syg, så tør jeg ikke at tage nogle chancer overhovedet.

En anden af sagde:  

- Jeg har svært ved at mødes med nogle, som ikke har behov for at håndhæve de samme forholdsregler, ligesom det er svært at være den, der skal håndhæve alle reglerne.

Ifølge Helle Pappot var coronapandemien dog ikke udelukkende negativ for interviewdeltagerne, fordi der var mere ro til at komme sig efter en alvorlig sygdom.

- Nogle af deltagerne nød pausen, fordi de ikke behøvede at komme med undskyldninger til venner om, hvorfor de ikke havde overskud til at mødes, siger Helle Pappot. 

Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Journal of Adolescent and Young Adult Oncology, og den videnskabelige artikel kan læses her.