Forældres sociale status afspejler sig i børns risiko for at dø

Ny forskning fra Rigshospitalet og Københavns Universitet viser, at den sociale status har stor betydning for børns risiko for at dø - selv i et velfærdssamfund som Danmark
Vent...

​I tre nye videnskabelige artikler har forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet undersøgt danske børns forbrug af sundhedsydelser, deres dødelighed og de geografiske forskelle på forbrug af sundhedsydelser sammenholdt med dødeligheden.

Undersøgelserne har fokuseret på børn, som er kommet hjem efter fødslen uden kronisk sygdom.

En fokuseret indsats kan mindske antallet af indlæggelser og sænke dødeligheden

Undersøgelserne tyder på, at en mere fokuseret indsats på særlige grupper af børn og særlige steder i Danmark kan sænke dødeligheden blandt børn i alderen 0-5 år og mindske antallet af indlæggelser og dermed forbrug af sundhedsydelser.

Det, der ifølge forskerne særligt vækker grund til bekymring, er følgende konklusioner fra studiet:

  • Hvis moderen til et raskt barn er blandt de yngste mødre, eller hvis mor ryger, øger det risikoen for barnets død. Det samme gør sociale forhold som lav familieindkomst eller det, at mor er arbejdsløs.
  • Selv om børnedødeligheden er faldet med 50 %, kommer børn mere på sygehus og til speciallæge - og mindre og mindre til egen læge. Forbruget af sundhedsydelser går med andre ord i retning af højere specialisering

Forskerne konkluderer på baggrund af de tre studier, at den sociale status ser ud til at betyde noget for børnedødeligheden selv i et velfærdssamfund som Danmark. Denne geografiske forskel kan aflæses på kortet nedenfor.

Der var desuden en påfaldende forskel mellem de største danske byer; børn i Aarhus og omegn var indlagt mindre end i Aalborg, Odense og København, og uden at børnedødeligheden var højere i Aarhus.

 

Danmarkskortet - din risiko for at dø som barn

Forskerne fandt - ikke overraskende, at børn boende omkring de tre største danske byer havde den laveste score for risiko for død (se kortet nedenfor). 

De fandt også, at børn fra Aarhus og omegn havde færre indlæggelser end børn fra København og Odense og omegne. 

 

Figur 1: Den estimerede dødelighed ud fra risikoprofiler i de 98 kommuner i Danmark. Lollands var fire gange højere end Frederiksbergs.  (Klik på billedet for at se figuren i større format.)




Figur 2: Den gennemsnitlige afvigelse fra det forventede antal indlæggelser i forhold til estimeret dødelighed. Aarhus havde 28 % færre indlæggelser end forventet. (Klik på billedet for at se figuren i større format)


Læs omtalen på DR Viden i dag, lørdag den 2: maj: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/se-kortet-boern-fra-lolland-har-fire-gange-stoerre-risiko-doe-end-boern-fra 

Publikationerne

Læs publikationerne via nedenstående links. 

 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor