Børnelæge Vibeke Brix hædres af børn og unge som ’Årets SMIL’

​Smilfonden giver børnelæge Vibeke Brix Christiansen prisen som Årets SMIL efter indstillinger fra syge børn og deres familier.

Vent...
”Årets SMIL” uddeles af SMILfonden til en sundhedsperson, der har gjort en ekstraordinær indsats for alvorligt og kronisk syge børn i Danmark. Og det har Vibeke Brix Christensen i den grad, fortæller de børn og unge, der har indstillet Vibeke til prisen: 

- Vibeke er et menneske med masser af omsorg og kærlighed til de mennesker hun behandler og arbejder med. Vibeke er en læge man kan regne med, hun holder altid hvad hun lover, og hun er der altid til at bakke op omkring barn og voksen, skriver en dreng på 8 år 

- Vibeke er altid smilende, hvilket er beroligende og betryggende i den hvide hospitalsverden. Hun behandler alle ens – med samme engagement og empati – hvilket er helt fantastisk. Selv når der helt vildt travlt, siger en pige på 6 år om Vibeke

- Vibeke er utrolig hjertevarm og SER virkelig både barn og forældre. Samtidig er hun rigtig god til at forklare og lytte – og DET er guld værd! Sådan lyder en 5-årig piges indstilling.

- Selvom det aldrig er rart at skulle på hospitalet, så er det altid fantastisk at komme ind til Vibeke, for hun er ALTID glad, smilende og imødekommende. Uanset hvor travlt, der kan være, tager hun sig tid til virkelig at lytte, og der er altid tid til hyggesnak og pjat med børnene. 

Det betyder alt i verden for os at have en læge som Vibeke, der har øje for HELE familien, hvor der er handling bag ordene, og som altid formår at gøre os trygge trods uvished. Skriver familien til en 5 årig pige, der har indstillet Vibeke til prisen.


Foto: Vibeke Brix Christensen med nogle af de ting, børnene kom med hende i anledning af nomineringen som 'Årets SMIL' 2020 (Copyright Rigshospitalet

"Der er ingen anden pris jeg hellere vil modtage"

Vibeke Brix er meget beæret og stolt over at modtage prisen:

- Der er ingen anden pris jeg hellere ville modtage end syge børns og deres familiers pris. Det er jo dem, som det hele drejer sig om, siger Vibeke Brix.

Vibeke Brix Christensen er overlæge på både Rigshospitalets BørneUngeAfdeling og Afdeling for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme i Juliane Marie Centret. 
Og netop muligheden for at arbejde på tværs af begge afdelinger, betyder rigtig meget for prismodtageren: 

- At være ansat på samme tid på både den medicinske og kirurgiske side giver et godt og tæt tværfagligt samarbejde, der optimerer muligheder for familiecentreret behandling. Såvel i ambulatorieregi som på afdelingerne, siger Vibeke Brix Christensen. 

Fakta om Årets SMIL

  • Det er anden gang, SMILfonden uddeler Årets SMIL
  • Prisen går til en sundhedsfaglig person, der har gjort en ekstraordinær indsats for alvorligt og kronisk syge børn i Danmark
  • Det er familierne til alvorligt og kronisk syge børn, der indstiller personer til Årets SMIL
  • Ud fra de nominerede, vælger SMILfonden, hvem der skal have prisen. 
  • Prisen uddeles hvert år ifm SMILfondens fødselsdag d. 21. februar
  • Med prisen følger et rejsegavekort på 5000 kr. og en statuette
  • Sidste år fik afdelingssygeplejerske Maria Simmelkjær fra Klinik for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme prisen.
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor