Hvorfor får børn kræft? Hvilken rolle spiller generne?

​Et nyt stort forskningssamarbejde på tværs af Øresund skal ved hjælp af avanceret gendiagnostik finde svaret på, hvorfor børn får kræft. Målet er at finde årsagerne, for at blive bedre til at forebygge kræft hos børn og sætte ind med behandling tidligere og mere specifikt tilpasset den enkelte.

Vent...

I et nyt forskningsprojekt, kaldet i COPE (interregional Childhood Oncology Precision medicine Exploration) skal danske og svenske forskere på tværs af Øresund kortlægge arvematerialet hos alle børn med kræft og koble denne viden til andre data om patientens liv, sygdom og behandlingsforløb. Det er første gang i verden, at man prøver at kortlægge arvemateriale for alle inden for én sygdomsgruppe; børn og unge med kræft. 

Den gåde, som forskerne forsøger at løse, er ’Hvorfor får børn kræft’ og ’Kan vi blive bedre til at forebygge og behandle børn med kræft?’.  I Danmark såvel som i andre lande er det stadig sådan, at hvert 5. barn, der dør efter 1-års alderen, dør af kræft. Der er således behov for mere viden om kræft hos børn, og nu sætter forskerne alle sejl til for at finde ud af, om genforskning kan besvare disse spørgsmål. 

Femtenhundrede danske og svenske børn med vil blive tilbudt at deltage i forskningsprojektet. Alle patienterne vil få lavet en omfattende genetisk analyse både af deres eget arvemateriale og af kræftcellerne arvemateriale. Forskerne identificerer mutationer og koble dette til den viden om behandlingseffekt, akutte bivirkninger og senfølger hos patienterne.

Professor Kjeld Schmiegelow fra Rigshospitalets BørneUngeKlinik er leder af projektet, som også omfatter både forskere fra DTU og forskere fra Lunds Universitet og Skånes Universitetssygehus, forklarer projektet på følgende måde: 

- Tidligere var det ekstremt dyrt at lave genananlyser, men udviklingen er gået stærkt og nu er det langt lettere og hurtigere. Til gengæld er den datamængde man får ved en kortlægning af en persons gener, helt utrolig stor, fortæller han.

- Datamængden, som man får ud af en helgenomsekventering, svarer til Shakespeares samlede værker gange 1000. Det er blot én persons arvemateriale! forklarer Kjeld. - Her skal forskere så finde ud af, på hvilken side (dvs hvilket gen), hvor der måske blot er et enkelt bogstav, der er skrevet forkert, forklarer han. - Det er analysemæssigt ret kompliceret, og det der efterhånden koster flest penge i projektet, forklarer Kjeld.

Projektet er finansieret af Interregionale EU-midler og af de medvirkende hospitaler og forskergrupper. I alt 64 mio kr. hvoraf Interreg finansierer de 32 mio kr. og Rigshospitalet og samarbejdspartnerne selv skal finansiere de resterende 32 mio. kr. 

Målet er, ifølge Kjeld Schmiegelow, at vi om nogle få år i langt højere grad end i dag ved, hvorfor børn får kræft, og hvordan vi stille tidligere diagnoser, hvor sygdommene er lettere at behandle samt hvordan vi behandler mest effektivt. - Vi forestiller os om nogle få år, bliver hvert barn behandlet helt forskelligt, fordi de forskellige dispositioner i arvematerialet eller mutationer i kræftcellerne gør, at vi ved præcist, hvilken medicin der er bedst til hver patient, fortæller Kjeld Schmiegelow. 

Forskningsprojektet starter op 1. april og fortsætter de næste tre år frem. Der skal ansættes omkring 15 forskere, som fordeler deres tid mellem alle involverede hospitaler for på den måde at sikre udveksling af kompetencer og viden, der tilsammen kan sætte Øresundsregionen på landkortet som et af de stærkeste Nordeuropæiske forskningscentre inden for børnekræft. 

ICOPE ledes af professor Kjeld Schmiegelow fra BørneUngeKlinkken, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet.

Involverede afdelinger og forskere: 

  • Rigshospitalet. BørneUngeKlinikken ved professor i børnekræft, Kjeld Schmiegelow
  • Danmarks Tekniske Universitet (DTU), ved professor Ramneek  Gupta
  • Lunds Universitet, Lektor Kees-Jan Pronk
  • Skånes Universitetssjukehus, klinikchef Anders Castor


Læs også en uddybet engelsk artikel fra DTU om samme forskningsprojekt: https://www.healthtech.dtu.dk/english/news/Nyhed?id=76157F4A-5CD5-4320-965C-05DABE00199D

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor