Ny migræne-behandling på vej – også i Danmark

​Opdatering fra Dansk Hovedpine Center, Rigshospitalet - Glostrup og Nationalt Videnscenter for Hovedpine.
Migræne rammer 650.000 danskere1 og medfører smerter, sygefravær og store sundhedsudgifter. 

I sidste uge blev et lægemiddel til migræneforebyggelse godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA)2. Dette baner vejen for indførslen af et nyt behandlingsprincip, som hos visse patienter fører til en markant reduktion af anfald.

Godkendelsen har ført til stor interesse for den nye behandling3, og vi vil hermed gerne informere om, hvad det betyder for danske patienter.

1. Hvad er den nye behandling?

Det nye behandlingsprincip bygger på at blokere effekten af et naturligt forekommende signalstof i hjernen, som hedder calcitonin gen-relateret peptid (CGRP). 

2. Hvorfor virker det?

CGRP findes rundt om hjernens blodkar og frisættes muligvis i forbindelse med et migræneanfald, hvorved smertefibre aktiveres. Dansk forskning har vist, at CGRP-indsprøjtning kan udløse et migræneanfald4,5. Derfor kan en blokade af CGRP-virkningen være en målrettet behandling af migræne.

3. Hvordan virker den nye behandling?

De nye stoffer er såkaldte antistoffer; det vil sige målrettede molekyler, der indsprøjtes og bindes til CGRP eller den kontakt CGRP aktiverer (CGRP-receptoren). Herved mindskes  effekten af CGRP i kroppen. Fire lægemiddelfirmaer (Alder, TEVA, Eli Lilly og Novartis/AMGEN) er i gang med at udvikle lægemidler baseret på disse principper. Effekten på migræne af de  fire stoffer (galcanezumab; eptinezumab; fremanezumab; erenumab) ser ud til at være på samme niveau6. Det godkendte stof - erenumab - binder til CGRP-receptoren og blokerer CGRP. Vi forventer, at de øvrige firmaer snarligt vil ansøge om godkendelse af deres produkter.

4. Kan det nye stof bruges til anfaldsbehandling eller som forebyggende behandling?

Det nye CGRP-antistof kan bruges som forebyggende behandling af migræne 7,8, det vil sige med det formål at reducere antallet af dage med migræne eller intensiteten af migræne, og dermed også brugen af anden migrænemedicin.

5. Hvor effektivt er behandlingen?

De nyeste tilgængelige data viser, at behandling med CGRP-antistoffer kan reducere antallet af månedlige migrænedage med cirka 2 dage mere end i den tilsvarende kontrolgruppe (saltvandsbehandling)9
Data viser også, at 40-50 % af patienterne oplevede en halvering i antallet af migrænedage7,8, (såkaldte 50 % respons-rate).

6. Er behandlingen med CGRP-antistoffer bedre end den nuværende behandling?

Det ved vi ikke. CGRP-antistofferne er ikke testet direkte overfor den eksisterende behandling, så vi kan ikke sige, hvad der er bedst. 

7. Hvad er ulemperne?

De nye lægemidler er markant dyrere end den gængse medicin. De gives i form af en indsprøjtning (i maveskindet), og da stofferne er helt nye, kender vi ikke langtidseffekterne eller sjældne, potentielt, alvorlige bivirkninger. Tilgængelige langtidsdata (64 uger) viser ingen alvorlige bivirkninger10. De nye CGRP-antistoffer er ikke testet hos gravide, hvorfor effekt på gravide er ukendt, og stofferne bør ikke anvendes under graviditet eller hvis man planlægger graviditet.

8. Hvad er fordelene?

De nye lægemidler har indtil nu vist få bivirkninger, skal tages sjældent (én gang hver 4-12 uge) og er på gruppeniveau lige så effektive som andre godkendte lægemidler. De ser ud til at være effektive hos patienter med hyppig migræne (kronisk migræne), og er uhyre effektive i en mindre gruppe patienter, som ser ud til at blive helt fri for migræne. 

9. Er stoffet tilgængeligt nu?

Stoffet (erenumab) er nu godkendt til brug i USA. Erenumab skal godkendes til brug i EU og Danmark, før det kan gives til patienter i Danmark. Hvis godkendelserne går hurtigt, kan vi formentlig behandle de første patienter i slutningen af 2018 eller starten af 2019. 

Vi kender endnu ikke prisen på de nye lægemidler. Før stoffet kan indføres i Danmark skal det vurderes i Medicinrådet, hvor nye lægemidler vurderes i forhold til effekt, eksisterende behandlinger og pris. I USA er det nye stof kommet på markedet med en startpris på USD 7.000 pr. patient pr. år.

10. Hvem skal have behandlingen?

De nye lægemidler vil formentlig skulle bruges til de hårdest ramte patienter og vil således ikke blive første-valgs behandling. De endelige retningslinjer for brugen af de nye lægemidler besluttes i Medicinrådet.

Det forventes, at de nye lægemidler vil kunne bruges til de hårdest ramte patienter11, det vil sige;

  • Patienter med hyppig episodisk og kronisk migræne, hvor anden behandling ikke har haft effekt eller uacceptable bivirkninger.
  • Patienter med anden alvorlig sygdom, hvor medicinindtag giver risiko for lægemiddelinteraktion.
  • Patienter som, grundet anden sygdom, ikke kan tåle eksisterende behandling.

11. Hvordan kan jeg komme i betragtning til behandling med de nye lægemidler?

Det forventes, at en mindre gruppe patienter vil kunne behandles med de nye lægemidler, se ovenfor. Afhængig af din migræne og effekten af anden behandling, vil din læge kunne tilbyde behandling, hvis det vurderes, at du vil have gavn heraf. I første omgang vil de nye lægemidler være specialistbehandling. Nærmere vejledning om brugen af disse lægemidler afventer vurdering i Medicinrådet.

12. Kan disse lægemidler anvendes på andre typer hovedpine? 

Foreløbige data tyder på, at CGRP-antistoffer kan anvendes til visse typer af klyngehovedpine12 (Hortons hovedpine).
Der er desuden undersøgelser i gang, som undersøger effekten af CGRP-antistoffer ved andre typer hovedpine. 

13. Er der andre migrænelægemidler på vej? 

CGRP-blokade kan også opnås uden brug af antistoffer. Disse lægemidler er testet og fundet effektive som akut migræne-anfaldsbehandling13,14. Der foregår aktuelt afprøvninger af disse stoffer som tabletbehandling, både til anfalds- og forebyggende behandling. 

Referencer

1. Flachs EM EL, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme. . In: Statens Institut for Folkesundhed SU, ed. København; 2015.

2. Administration FaD. FDA approves novel preventive treatment for migraine. In: Administration USFaD, ed.; 2018.

3. DanmarksRadio. Ny medicin har fået bugt med Marias migræne. In; 2018.

4. Lassen LH, Haderslev PA, Jacobsen VB, Iversen HK, Sperling B, Olesen J. CGRP may play a causative role in migraine. Cephalalgia 2002;22:54-61.

5. Hansen JM, Hauge AW, Olesen J, Ashina M. Calcitonin gene-related peptide triggers migraine-like attacks in patients with migraine with aura. Cephalalgia 2010;30:1179-86.

6. Khan S, Olesen A, Ashina M. CGRP, a target for preventive therapy in migraine and cluster headache: Systematic review of clinical data. Cephalalgia 2017:333102417741297.

7. Goadsby PJ, Reuter U, Hallstrom Y, et al. A Controlled Trial of Erenumab for Episodic Migraine. N Engl J Med 2017;377:2123-32.

8. Silberstein SD, Dodick DW, Bigal ME, et al. Fremanezumab for the Preventive Treatment of Chronic Migraine. N Engl J Med 2017;377:2113-22.

9. Hou M, Xing H, Cai Y, et al. The effect and safety of monoclonal antibodies to calcitonin gene-related peptide and its receptor on migraine: a systematic review and meta-analysis. J Headache Pain 2017;18:42.

10. Ashina M, Dodick D, Goadsby PJ, et al. Erenumab (AMG 334) in episodic migraine: Interim analysis of an ongoing open-label study. Neurology 2017;89:1237-43.

11. Loder EW, Burch RC. Who should try new antibody treatments for migraine? JAMA Neurol 2018.

12. EliLilly. Lilly's Galcanezumab Meets Primary Endpoint in Phase 3 Study Evaluating Galcanezumab for the Prevention of Episodic Cluster Headache. In; 2018.

13. Olesen J, Diener HC, Husstedt IW, et al. Calcitonin gene-related peptide receptor antagonist BIBN 4096 BS for the acute treatment of migraine. N Engl J Med 2004;350:1104-10.

14. Ho TW, Ferrari MD, Dodick DW, et al. Efficacy and tolerability of MK-0974 (telcagepant), a new oral antagonist of calcitonin gene-related peptide receptor, compared with zolmitriptan for acute migraine: a randomised, placebo-controlled, parallel-treatment trial. Lancet 2008;372:2115-23.




Redaktør