I testfasen skal to overlæger og to jordemødre teste systemet, så det kan blive færdigudviklet til at kunne virke i hjemmet hos patienterne. Baggrunden for initiativet er, at på Rigshospitalet er nogle gravide indlagt i lang tid, fordi barnets hjertelyd og mors symptomer på forskellige komplikationer skal måles og vurderes hyppigt.
Når en gravid kvinde indlægges akut på Rigshospitalets svangreafsnit 4022, monitoreres barnets hjertelyd og mors symptomer på forskellige komplikationer. Men når den akutte fase er overstået, vil nogle af disse gravide måske kunne have glæde af hjemmemonitorering.
Dette undersøger Rigshospitalet i en forsøgsordning i perioden 1.6-31.12.17.
Testgruppen er gravide med komplikationer og behov for monitorering. Disse kvinder får et særligt måleapparat og et tablet-sæt med hjem, så de kan måle hjertelyd og symptomer derhjemme, og personalet på hospitalet kan se målingerne og vurdere både mor og barn gennem et særligt udviklet it-udstyr.
Projektet er en del af forberedelserne til det kommende 'BørneRiget'.
- En af udfordringerne ved projektet er både den kulturændring, det er for personalet, hvor læger og jordemødre, skal vænne sig til at sende patienterne hjem og ikke se patienten fysisk, fortæller projektleder, Udviklingsjordemoder Anne Barfoed.
- En anden udfordring er, at nogle patienter ikke ønsker at tage hjem. De vil hellere være på hospitalet, tæt på specialisterne, fortæller hun.
Derfor har Rigshospitalet i første omgang valgt at teste tilbuddet på de langtidsindlagte, fx dem, der har tidlig vandafgang, men som ikke har veer eller feber.
- De ligger typisk flere dage, uger eller måneder på afdelingen, men vil kunne komme hjem efter 3-4 dage, hvis de får et apparatur med hjem, så de hver dag kan målefostrets hjertelyd og måle deres egen temperatur inden kl.10, forklarer Anne Barfoed.
På den måde kan lægerne vurdere patienterne på 'stuegang' på samme måde som de indlagte patienter. De kvinder, der behandles hjemme, skal også hver dag udfylde et spørgeskema om plukkeveer, smerter og oplevelse af graviditeten, som også tages med i vurderingen af patienten på 'stuegang' hver dag.
- Hvis blodtrykket eller andre målinger er over de 'tilladte' værdier, møder patienten straks en skærm med "Ring til jordemoder", og hospitalet får ligeledes en besked om, at der er en alarm hos den pågældende patient, som skal kontaktes hurtigst muligt, fortæller Anne Barfoed.
Efter planen vil det nye system sikre, at patienterne kommer hjem 2-3 dage tidligere og for nogle måske flere uger og måneder, afhængig af hvilke komplikationer de har.
Hvor længe, monitoreringen skal vare, afhænger af hvilken diagnose patienten har, og hvilke andre problemer der skal tages højde for, fx angst for at miste barnet, eller andre forhold eller komplikationer.
- På sigt kunne man forestille sig, at nogle af de gravides ambulante besøg blev konverteret til videokonsultationer i samme system, fortæller Anne Barfoed, der glæder sig til at tage systemet i brug og lære af erfaringerne.
Gravide, der vurderes til at kunne overvåges og behandles hjemme (hjemmemonitoreres), får et Monica 24AN-apparat og et "tablet - sæt" med hjem. Monica-apparatet (CTG) måler barnets puls, og tabletten indeholder spørgeskemaer, som den gravide besvarer dagligt eller efter aftale. Apparaterne har forbindelse via Bluetooth, og via en national dataplatform OpenTele sendes informationerne direkte til personalet på sengeafsnittet for Gravide på Rigshospitalet.
Læger og jordemødre ser svarene dagligt og kvitterer for oplysningerne, når de er set og vurderet, enten på tabletten, via videokonsultation eller ved en opringning til den gravide.
De målinger og spørgsmål, patienten svarer på, afhænger af årsagen til overvågningen og behovet herfor, dvs. at hver gravide får sin individuelle monitoreringsplan. Ofte vil spørgsmålene omhandle temperatur, blodtryk, infektionstegn, barnets bevægelser, plukkeveer o. lign.
Formålet med projektet i Obstetrisk Klinik er at teste, om hjemmemonitorering af gravide er et realistisk alternativ til den behandling, vi kender på hospitalet i dag.
- Kvaliteten i pleje og behandling skal som et minimum fastholdes, og det er frivilligt for patienten/ familien at deltage, understreger Anne Barfoed.
Telemedicin og hjemmemonitorering er en del af den sundhedspolitiske strategi i Region Hovedstaden. Øget telemedicin og hjemmemonitorering er dermed også en ambition for projektet 'BørneRiget' i Region Hovedstaden, hvor intentionen er, at patienterne skal tilbydes det bedst tænkelige patientforløb på den mindst indgribende måde.