​Man skulle tro, at lægevidenskaben – efter århundreders studier – kendte alt til den bankende muskel bestående af fire kamre, og til de mange forgreninger af fintmaskede blodkar, der får hele kredsløbet til at pulsere. Faktum er, at der endnu er meget, vi mangler at forstå om menneskehjertet.

Det fuldendte, raske hjerte

I Hjertemedicinsk og Radiologisk Klinik på Rigshospitalet har læger og radiografer nået en vigtig milepæl. De har skannet 10.000 hjerter hos frivillige, raske forsøgsdeltagere fra hovedstadsområdet. Kulminationen på det syv år lange, seje træk kommer nu, når forskerne bliver færdige med at nærstudere de mange billeder af det fascinerende organ.

- Som læger og videnskabsfolk har vi endnu ikke været i stand til at definere, hvordan det raske hjerte ser ud. Hjertets anatomi har ganske vist været fint beskrevet i lægebøgerne i flere hundrede år, og måske endnu længere tilbage, men nu har vi taget det næste store skridt ved at kortlægge det fuldstændigt raske hjerte – helt ned til de mindste blodkar og de mange variationer, der findes inden for den ramme. Det er basalforskning, når det er bedst. Det tager lang tid, men det kan få stor betydning for fremtidens diagnostik og behandling af den store folkesygdom, siger overlæge Klaus Fuglsang Kofoed, der står i spidsen for det tværgående forskningsprojekt på Rigshospitalet og fortsætter:

- Målet er at finde idealet for det fysiologisk raske hjerte – en referenceramme, som kan gøre os klogere på de mange afvigelser hos den enkelte dansker, som enten kan være tegn på sygdom eller blot er ufarlige afvigelser.

En skattekiste af viden

Det er de senere års teknologiske udvikling inden for CT-skanning med kontraststoffer, der har gjort det muligt at foretage de mange hjerteskanninger helt detaljeret, og uden at udsætte de raske forsøgsdeltagere for fare eller skadelige stråledoser.
 
- Vi står nu med en uvurderlig skattekiste af viden, som kan fortælle os meget om, hvorfor og hvornår nogen udvikler hjertesvigt eller åreforkalkning og blodprop i hjertet, og om der er andre tegn på sygdom, som kan ses på hjertet. Det kunne være forhøjet blodtryk, diabetes, lungesygdom. Billederne er også et kæmpe aktiv for fremtidige studier, hvor vi kan  koble mange data og se på forhold som genvariationer, livsstil og meget mere.

- Det fantastiske ved at være forsker i Danmark er, at danskere i allerhøjeste grad er villige til at give sig selv til videnskaben og deltage i forsøg som dette, og samtidig har vi adgang til data fra de landsdækkende registre, som stiller os i en helt unik position for at forstå menneskekroppen og sygdomsudvikling, siger Klaus Fuglsang Kofoed.

 Hjerteskanningerne fortsætter

Selvom den store milepæl med 10.000 forsøgsdeltagere nu er nået, bliver det ikke enden på hjerteskanninger til forskning.

- Vi stopper ikke her. Vores mål er at nå op på 20.000 skanninger af raske forsøgsdeltagere i løbet af de næste 5 år. Det vil sikre en database af billeder, som kan føre til en verden af ny viden om fysiologien og sygdomstegn i hjerte-lunge-området, sammenholdt med andre typer af data – og det vil hjælpe til udvikling af personlig medicin, lyder det fra Klaus Fuglsang Kofoed.

Fakta

• En halv million danskere lider af hjertekarsygdomme. Der er ca. 50.000 nye tilfælde, mens 8.000 dør hvert år af hjertesygdom. Efter kræft er hjertesygdom den største dødsårsag i Danmark.
  
  
• Rigshospitalet var det første forskningscenter i Nordeuropa, der tog den moderne skanner i brug efter en donation af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal i 2010.
  
  
• Forsøgsdeltagerne kommer alle fra hovedstadsområdet og deltager i folkeundersøgelsen, Herlev-Østerbroundersøgelsen, som tæller mere end 100.000 danskere, og giver vigtig medicinsk viden om mange forskellige, alvorlige sygdomme. Læs mere om Herlev Østerbroundersøgelsen  her >>

Kontakt:

Overlæge, forskningslektor:
Klaus Fuglsang Kofoed, tlf. 3545856, Klaus.Kofoed@regionh.dk                
 
Kommunikation og Presse, Rigshospitalet:
Jesper Sloth Møller, tlf. 51446367, jsm@rh.dk