Der er så meget kærlighed

​15 patienter fra Finsencentret har fortalt om, hvordan de oplever personalet og deres behandling

I forbindelse med arbejdsmiljødagen har Irene Andersen, der er ledelses- og organisationskonsulen i arbejdsmiljøenheden, interviewet 15 tilfældige patienter på 3 forskellige afsnit i Finsencentret. Overordnet set tegner interviewene et billede, som vi godt kan være stolte over.

Generelt beskriver patienterne et venligt og imødekommende personale, der tager dem alvorligt, får dem til at føle sig trygge, er nænsomme og omhyggelige i deres behandling og at der er plads til alle spørgsmål.

- Jamen det her er så godt, der er sådan en god stemning og de er så venlige og professionelle. Og de kender en, det er lidt som en familie, og det betyder jo meget at få den opbakning, når man er i den her situation, fortalte en.

Mødt som et menneske

Alle var tilfredse med og havde tillid til behandlingen. Størstedelen gav også udtryk for at de følte sig mødt som menneske, og det var tydeligt at det var vigtigt for dem og noget, de var meget bevidste om.

- Jeg er helt tryg, der er så meget kærlighed i luften. Jeg kan ikke sætte min finger på noget. Det er så vigtigt, at man er et menneske her og ikke et nummer eller en sygdom eller noget, fortalte én.

- Jeg er overrasket over hvor mange positive tilkendegivelser der var. Det var jo ikke en ud af 12, men flertallet, der var glade og tilfredse. Historierne om hvor forfærdeligt det er, er så massive i pressen, så er det godt at se, at  der er mere til virkeligheden end det billede, fortæller Irene, der mener, at de positive tilbagemeldinger  er et resultat af en kultur, hvor man tager fat i negative tilbagemeldinger og arbejder systematisk med  at finde løsninger, som hjælper patienterne med at håndtere deres svære situation.

- Jeg synes, det afspejler at personalet lægger meget arbejde i deres kommunikation og i at skabe tryghed om de her mennesker, når man kan få mødt en patient, som et menneske under de forhold, der er, så er det fordi der er en empati og en indsats, konkluderer hun.

Tonen var hårdere for 10 år siden

Flere af de interviewede har været i behandling tidligere, én havde endda været indlagt på samme afdeling for 10 år siden og fortalte, at der var sket meget siden dengang:

- Der er meget stor forskel. Den gang var tonen meget hårdere, sådan er det ikke nu. Jeg har det bedre, som det er her nu, jeg kan spørge om alt, fortalte hun.

De dårlige oplevelser

Der er også nogle stykker, som har dårlige oplevelser, en enkelt havde haft en meget dårlig oplevelse, men for de andre handlede det om mindre episoder, som skæmmer et ellers positivt indtryk af afdelingen. Som den ældre mand, der følte sig dum, fordi lægen var for frisk i replikken, eller den unge mand, der følte sig affejet ved sit første besøg:

- Der var lige første gang, det var ubehageligt. Jeg stod her helt usikker med den her diagnose og vidste ikke rigtigt, så jeg gik til receptionen og sagde: ”Jeg er her for første gang og ved ikke hvad jeg skal”, responsen var et lidt brysk” Cpr nr.?” Der var ingen reaktion på mig og min usikkerhed, det føltes lidt ubehageligt, men ellers er det fint, fortalte han.

Fælles for de dårlige oplevelser er, at de bunder i ting der er gået skævt i den menneskelige relation, i situationer hvor det ikke er lykkedes at møde patienten som et menneske, hvor de ikke har følt at personalet har været lydhøre overfor deres situation eller ikke har set de udfordringer de kæmpede med. For de flestes vedkommende benævner patienterne episoderne, som små episoder, men det er alligevel noget som har berørt dem meget i situationen, fordi de er så sårbare.
– Jeg er ikke overrasket over at træffe på kiks, men det er jo noget vi skal kigge på, og noget vi kan rette op på, vi kan se på om det skyldes en gentagende problemstilling eller en tilfældighed, og der hvor det skyldes en systematik  kan vi jo gøre noget for at rette op. Når vi ser hvor meget de nævnte ting betyder for patienterne så er det jo en spændende udfordring at arbejde med, siger Irene.


Redaktør