Mette Rosendal Darmer bliver ny centerchefsygeplejerske

Mette Rosendal Darmer bliver fra d. 1. september ny centerchefsygeplejerske i Finsencentret, efter at Jeanette Bech har valgt at gå på pension ved udgangen af august.

Mette har omfattende ledelseserfaring og kommer aktuelt fra en stilling som ledende oversygeplejerske i Hjertemedicinsk Klinik. Udover sin grunduddannelse som sygeplejerske har Mette en kandidatgrad som cand. cur fra Århus Universitet og en Master of Public Governance fra CBS. Fokus har altid været på høj faglighed, forskning og på bedre inddragelse af patienter og pårørende i forløbene.

Med Mettes ansættelse har vi fået en ny Centerchefsygeplejerske med stor erfaring og en profil, der lige passer til det, Finsencentret har brug for. Mette har været dybt involveret i både patientinddragelse, patientforløb og forskning - nogle af de store kerneområder for centret. Mette har opnået gode resultater, og jeg ser meget frem til det fremtidige samarbejde i Finsencentret.



Redaktør