Manglende kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien er en kæmpestor udfordring på landsplan. Derfor er det også med stor glæde, at vi nu kan åbne et nyt ungdomspsykiatrisk ambulatorium på Rigshospitalet. Ambulatoriet er et vigtigt skridt i den regionale opbygning af den nødvendige kapacitet, så flere familier får hurtigere hjælp og behandling og tættere samarbejde med somatikken.
Vi håber, at du vil være med til at gøre dagen festlig, og vil kigge forbi og indvie de nye lokaler sammen med unge, familier, medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi glæder os over, at endnu flere familier i byen får et relevant sted at få hjælp.