
Kom og oplev forfatter Jesper
Stein fortælle om sin nye roman ”Lejr”.
Kaspar skal for første gang alene på sommerferie med sine børn, Julle på seks og
Sara på femten. De kommer med på et afbud på en sommerlejr på det vilde Røsnæs
hos en sammentømret gruppe af kulturradikale og kunstneriske københavnere.
Efter en pinlig episode til en fernisering er Kaspar blevet forladt af børnenes
mor. Han savner hende, men mest af alt savner han at kunne gemme sig bag hende,
så han slår knuder på sig selv for at blive lukket ind i lejrens fællesskab.
Sara allierer sig samtidig med tre andre teenagepiger og gør oprør mod de
voksnes regler og normer og udfordrer deres forestillinger om køn og
teenageliv.
Som dagene går, bliver det sværere og sværere for Kaspar at bevare nærheden med
sin datter, hvis han også skal være venner med krimiforfatteren Morten,
sexologen Nanna og machokunstneren Rob.
"Lejr" er en roman om fædre og døtre, fællesskaber og længslen efter
at høre til.
Kristelig Dagblad gav romanen 5 stjerner og skrev:
"Lejr" er en intens og psykologisk indsigtsfuld fortælling om
skilsmisse, sociale konflikter og moderne mandlighed.
Vi glæder os til at se patienter, pårørende og personale til en spændende
eftermiddag. Vi serverer kaffe/te og lidt sødt.
Der er adgang med kørestol og mulighed for at gå før tid ved behov.