Gå til hovedindhold

Bibliotekscafé med Ditte Holm Bro

Tidspunkt Ikon
Dato: 20-03-2024
Tid: 16:00 - 17:00
Sted

​Patientbiblioteket, opg. 41, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Tilmelding

​Ingen tilmelding. Alle er velkomne.

 


Ditte Holm Bro har skrevet den smukke og anmelderroste roman ”Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler,” som også er indstillet til DR-Romanprisen. 

Denne eftermiddag kan du opleve hende i samtale med Anja Brygmann fra biblioteket. 

Romanen handler om de to svigerinder Valborg og Johanne og om deres liv i 1950’ernes Vestjylland. Det meste af romanen foregår henover en enkelt skelsættende dag i kvindernes liv og med tilbageblik til en ungdom, der lovede noget andet og mere i tilværelsen end at holde hus. Oplev en spændende samtale om kvindeliv før og nu.

Anmelderne skrev bl.a. 

"Hun låner Tove Ditlevsens evne til at eventyrliggøre det uretfærdige og vemodige" 

❤️❤️❤️❤️❤️ Politiken

"Vidunderlig roman om husmødre anno 1958. Én af årets hidtil bedste romaner" 

⭐⭐⭐⭐⭐ Ekstra Bladet

Alle er velkomne til arrangementet, vi serverer kaffe/te og lidt sødt. 

NB! Der er adgang med kørestol, og man kan gå før tid ved behov.





Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden