Gå til hovedindhold

Bibliotekscafé med Maria Milland - Født i helvedes forgård

Tidspunkt Ikon
Dato: 15-05-2024
Tid: 16:00 - 17:00
Sted

​Patientbiblioteket opg. 41, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Tilmelding

​Ingen tilmelding. Alle er velkomne.



Kom og oplev tidligere ansat på Rigshospitalet, fødselslæge Maria Milland i samtale med litteraturformidler Anja Brygmann om den dokumentariske bog ”Født i helvedes forgård. En førstehåndsberetning fra al-Hol-lejren”, der udkom på forlaget Gyldendal i januar 2024. 

Maria Milland giver et unikt indblik i al-Hol-lejrens barske leve- og sundhedsforhold og de udfordringer som kvinder står overfor i forbindelse med graviditet og fødsel i en kæmpe flygtningelejr, der huser mere end 50.000 mennesker. 

De 300 børn der fødes i al-Hol-lejren om året starter deres tilværelse i fangenskab, uden udsigt til, hvis nogensinde, at kunne komme derfra. På trods af lejrens grusomme miljø og midt i en gennemtrængende stemning af håbløshed får kvinderne et håb, når deres ønskebørn kommer til verden på lejrens hospital. 

Maria Milland har over de sidste ti år har hun været udstationeret 11 gange med internationale organisationer til humanitære brændpunkter i verden og senest i 2022 til al-Hol-lejren i Syrien.

​Vi glæder os til at se jer til en spændende eftermiddag.

NB! Der er adgang med kørestol, og man kan gå før tid ved behov.





Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden