Hvert år rammes mere end 33.000 børn og unge af en kronisk eller alvorlig sygdom. Og det kan få store konsekvenser ikke blot for det syge barn, men også for raske søskende. Den raske bror eller søster kommer let til at lide under det massive fokus, der helt naturligt er på den syge bror eller søster og de bekymringer, forældrene står med i den forbindelse.
De raske søskende kommer derfor let til at stå ’i skyggen’ af det syge barn i familien, fordi forældrene naturligvis må bruge størstedelen af deres energi og fokus på det syge barn og bekymringer omkring dette.
Super Seje Søskende Dagen har til formål at hylde og sætte fokus på søskende til kronisk og alvorligt syge børn og unge. Målet med dagen er at anerkende de raske søskende for den rolle de spiller i familien, at booste søskendes selvværd og at inddrage søskende i, hvad der foregår på hospitalet.
Program
Se programmet på hjemmesiden for Super Seje Søskende Dagen 2024.
Tilmelding
Læs mere om tilmelding på hjemmesiden for Super Seje Søskende Dagen 2024.