Gå til hovedindhold

Faglig kick-off for Technical University Hospital (TUH)

Tidspunkt Ikon
Dato: 22-04-2024
Tid: 15:00 - 17:00
Sted

​Rigshospitalet, Auditorie 1 og forhallen foran auditoriet i opgang 44

Sæt X i kalenderen mandag den 22. april kl. 15-17, hvor vi holder faglig kick-off for det nye Technical University Hospital of Greater Copenhagen (TUH) – eller som det hedder på dansk: Det Tekniske Universitetshospital. Arrangementet finder sted på Rigshospitalet i Auditorie 1 og i forhallen ude foran auditoriet.

Hvad er TUH?

TUH er en organisatorisk ramme for samarbejdet mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Region Hovedstaden, som etableres 1. april 2024. Formålet med samarbejdet er at skabe bedre sundhed med teknologi til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Samarbejdet omfatter uddannelse, innovation, forskning og behandling, og TUH skal bl.a. være med til at fjerne de barrierer, der eksisterer for fælles projekter og gøre det langt lettere at samarbejde.

Hvem kan deltage, og hvad får jeg ud af at deltage i denne kick-off?

Målgruppen for arrangementet er alle, der vil gribe mulighederne i dette styrkede samarbejde mellem DTU og Region Hovedstaden: Klinikere og andre hospitalsmedarbejdere, forskere og innovatører, studerende og undervisere (på DTU, KU, professionshøjskoler mv.), eksterne samarbejdspartnere og de støttefunktioner, der vil gøre det nemt at samarbejde (og allerede er godt i gang).

Formålet med kick-off'en er at:

  • Få viden om, hvad I og jeres kolleger og samarbejdspartnere kan bruge TUH til, herunder hvilke ydelser vores støttefunktioner allerede kan tilbyde og har i støbeskeen
  • Få viden om, hvad der undervises og forskes i på DTU
  • Få mulighed for at blive inspireret af eksempler på eksisterende samarbejder og konkrete ambitioner om at styrke dem
  • Få mulighed for networking og at få øje på hinanden

Hvordan ser programmet ud?

Arrangementet er inddelt i 4 blokke, hvor indhold og ca.-tidspunkter fremgår herunder. Opdateret program vil fremgå, når de sidste detaljer er på plads.


​Blok 1: Kl. 15.00

Auditoriet: Introduktion til TUH – hvad går partnerskabet ud på 

Samskabelse mellem studerende og hospital
  • Hør bl.a. om, hvad der kan komme ud af et hold DTU-studerende med ophold i klinikken. Du kan også høre om en start-up-virksomhed, som startede med, at en studerende skrev speciale hos Bispebjerg Hospital.

Støttefunktioner og mødesteder
  • En kort introduktion til de stabsfunktioner, der understøtter samarbejdet, og som du kan høre mere om i blok 2. 

​Blok 2: Kl. 16.00

Forhallen: Networking og stande

Stande med støtte- og rådgivningsfunktioner
  • Hør om fælles akademiske ansættelser, forskerstøttefunktioner, juridiske samarbejdsaftaler mv.
     

Stande med DTU-institutter

  • Hør, hvad der undervises og forskes i på DTU

Blok 3: Kl. 16.30

(In English)


Auditoriet: Joint research and innovation initiatives

Inspiration for research and innovation collaborations. With examples of three existing collaborations. 


​Blok 4: Kl. 17.00-17.30

Forhallen: Mulighed for fortsat networking



på vegne af

Malene Fischer og Jan Ardenkjær-Larsen

Faglige ledere af Academy for Technology in Health

 

Fra 1. april 2024 kan du løbende følge med i udviklingen på TUH's hjemmeside​





Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden