Gå til hovedindhold

Bibliotekscafé med Morten Kirkskov

Tidspunkt Ikon
Dato: 04-11-2026
Tid: 16:00 - 17:00
Sted

​Patientbiblioteket opg. 41, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø​

Tilmelding

​Ingen tilmelding. Alle er velkomne.​

​​​​​​​

​Oplev Morten Kirkskov i samtale med litteraturformidler Anja Brygmann om hans nye roman.
"Svømmer" foregår i begyndelsen af 1980'erne og er en selvstændig opfølger til Morten Kirkskovs roste og senere filmatiserede forfatterdebut, romanen "Kapgang" fra 2010.

Den unge sorgramte Martin kæmper for at turde kærligheden, selv om han har lært, at dem, han elsker, dør. Undervejs har han følgeskab af sine stærke lyster, sin afdøde mor, Albert Camus’ roman "Den fremmede" og ikke mindst sin tro væbner, humoren.

Kampen byder på rigeligt af det, der til forveksling minder om kærlighed, nemlig sex. Kroppen ved, hvad den vil, selvom sjælen ikke helt tør følge med. For nu er aids begyndt sin hærgen og smitter begæret med skam, mistænksomhed og død.

Vi glæder os til at se patienter, pårørende og personale til arrangementet, og vi serverer kaffe/te og lidt sødt.

Der er adgang med kørestol og mulighed for at gå før tid ved behov. ​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden