Gå til hovedindhold

Netværksdag: Fagligt netværk om børn og unge som pårørende

Tidspunkt Ikon
Dato: 21-05-2026
Tid: 9:30 - 15:00
Sted

​Rigshospitalet - Glostrup, Festsalen, Nordstjernevej 8, 2600 Glostrup

​Netværksdag for medlemmer af Videnscenter for Neurorehabiliterings faglige netværk om børn og unge som pårørende i neurorehabiliteringen.​ Netværksdagen foregår fysisk den 21. maj 2026 kl. 9–15.

Tema for netværksdagen:
​​Hvordan identificerer og imødekommer vi behov hos børn og unge som pårørende?

Når en forælder eller søskende rammes af en erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade, påvirkes hele familien. Børn og unge står ofte midt i de forandrede livsvilkår med mange spørgsmål, svære følelser, bekymringer og ansvar, som de kan have svært ved at sætte ord på. Det kan få betydning for deres trivsel, udvikling, skolegang og sociale relationer. Samtidigt skal forældrene både håndtere egen krise, den forandrede hverdag og støtte børnene. Hele familien befinder sig altså i en sårbar situation og kan have behov for støtte.

Netop derfor er det vigtigt, at vi som fagprofessionelle kan opspore, identificere og imødekomme børn og unges behov, men også forældres behov for støtte til at tale med og involvere børnene i sygdomsforløbet.

Indhold:
På netværksdagen sætter vi fokus på resultaterne fra et nyt dansk kvalitativt studie, som har undersøgt børn og unges behov, når de har en forælder med erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade.

Vi skal høre om erfaringer fra praksis om systematisk opsporing, børne- og forældresamtaler, samt om hvordan vi bedst støtter pårørende drenge/unge mænd.

Derudover henter vi inspiration fra kræftområdet, hvor en ny intervention til raske søskende har vist sig at kunne imødekomme behov for information, støtte til skolegang og involvering i sygdomsforløbet.

Vi glæder os til en spændende dag med en blanding af forskningsbaseret viden, erfaringsudveksling og netværksaktivitet.

Se programmet i Conference M​anage​r (åbner på ny side)​

​​Medlemsdag:
Netværksdagen er for medlemmer af Videnscenter for Neurorehabiliterings faglige netværk om børn og unge som pårørende i neurorehabiliteringen.

Er du ikke medlem af det faglige netværk, er du velkommen til at melde dig ind og deltage på netværksdagen.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden