Sekretærsymposium 2022 – ”En by i byen”
Dette års ”Sekretærsymposium 2022 – ”En by i byen” afholdes mandag d. 19. september kl. 12.00-16.00. Det foregår i år ude af huset (Rigshospitalet). Nærmere oplysninger om dette når vi nærmer os.
Tilmelding foregår via Kursusportalen. Der vil blive åbnet op for tilmelding medio august eller snarest muligt, når programmet ligger fast.
Om symposiet
Rigshospitalets Sekretærsymposium finder sted hvert år for at vise mangfoldigheden i sekretærfaget og skabe netværk blandt sekretærer på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Målgruppe
Sekretærer ansat på off. hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Årets sekretærpris
Igen i år vil der blive uddelt ”Årets sekretærpris” på Rigshospitalet – hvorfor gør vi nu det? Fordi vi trænger til at fejre os selv.
Vi er en faggruppe sprængfyldt med nye og fantastiske initiativer, kolleger med en skøn humor, som løfter arbejdsmiljøet til et stadie fyldt med glimmer, og så er vi jo om nogen omstillingsparate og vant til at navigere i en hverdag, som er i konstant fremdrift og med behov for at tænke i nye løsninger. Vi er skolet i at finde løsninger og ikke sidde fast i udfordringerne.
Det skal vi fejre, så derfor skal du melde tilbage, hvis du kender en der
- har gjort positivt opmærksom på faget
- har sørget for nye roller/opgaver til lægesekretærerne
- har udviklet ny viden
- er en god kollega/leder med gejst for faget
Heri skal du begrunde, hvorfor lige netop din kollega/leder er den perfekte til kandidat til årets sekretærpris. Man skal ikke opfylde alle punkter… ét punkt kan gøre det, og måske du har et ekstra punkt, vi ikke havde tænkt på.
Udstillere
Fantastiske idéer
Går du rundt med en god idé til noget, som vi som sekretærer kunne få vanvittig meget ud af at høre om, eller har du/kender du nogen, som har gjort et godt stykke sekretærarbejde/lavet et uddannelsesprojekt så giv os praj.
Billeder