Gå til hovedindhold

​​​​​

Online underholdning og aktiviteter

Rigshospitalet har i samarbejde med professionelle kunstnere og frivillige fra forskellige organisationer etableret nedenstående muligheder for online underholdning og aktiviteter for indlagte patienter og deres familier - voksne, så vel som børn og unge. Se det hele hjemme fra (patient)-stuen og deltag online.

KulturPåRiget's online tilbud og aktiviteter​

Virtuelle cafeer - for børn og unge 

Ungecaféen HR BERG 

for unge indlagte og ambulante i alderen 12-24 år.
Du kan se mere om HR BERG på instagram: https://www.instagram.com/ungecafehrberg/ 
Vi holder til i forhallen til højre for Informationen og har åbent mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl 14-16, samt tirsdag, torsdag og søndag 18:30-21.​

Leg, spil og vær kreativ online

Lær at spille skak

Henrik fra ” Skak for sjov” kommer fast på Rigshospitalet og lærer såvel børn som voksne at spille skak.¨. Henri og andre fra ”Skak for Sjov” tilbyder skakturnering for børn og unge hver dag kl. 11.00-12.00 på lichess.org, som er en af verdens førende online-steder for skakturneringer.
Deltag i 'Skak for sjov's skakklub på lichess" på https://skakforsjov.dk/spil-skak-online/


Lær at tegne (TegneRiget)

Tegner og illustrator Claus Rye Schierbeck afholder normalt tegnestuer for børn og unge på Rigshospitalet. Se hans film på YouTube om, hvordan du kommer i gang med at tegne. Husk at du kan få et tegnesæt fra Claus Rye via pædagogen i afdelingen. 
> Se alle Claus' videoer på Youtube. 


Lær at trylle 

Rigshospitalets faste tryllekunstner Michael optræder med sine magiske tryllerier på YouTube, og afslører nogle af sine magiske tricks online.  Det eneste du skal bruge er et spil kort. 

> Se Michaels trylletrick på YouTube på dette link: http://www.youtube.com/watch?v=DXNlGORZMEg


Mød en hospitalsklovn 

Hospitalsklovnene sender live fra deres Facebook og lægger videoer på YouTube af forskellige sjove ting. 

 Se det og følg med på Hospitalsklovnenes YouTube kanal på dette link; https://www.youtube.com/user/HospitalsklovneDK og på Danske Hospitalsklovnes Facebook på dette link: https://www.facebook.com/DanskeHospitalsklovne/


Skriv din egen historie

Forfatter, Kirsten Sonne Harild, holder en gang om måneden skriveværksted for børn på Riget. Hvert år bliver der udgivet en samling af børnenes historier og tegninger. Er du indlagt og har du lyst, kan du skrive en lille historie - gerne med en tegning - og sende til Kirsten, så kan  den komme med i årets bog. Skriv til k.sonneharild@gmail.com



Syng, læs, lyt eller se film og SMIIL-TV online

Syng med og lyt til MusikBeRiget 

MusikBeRiget afholder live koncerter på deres facebook og har lagt et udvalg af deres mest populære sange til fri aflytning.

>  Syng med og lyt med på MusikBeRigets Facebook.. Log på facebook og søg på 'MusikBeRiget' eller brug dette link: https://www.facebook.com/MusikBeRiget/


Den Blå Heks

Hør den blå heks fortælle eventyr for børn på Rigshospitalet. 



​​​​​
​​​


Patientbibliotekets tilbud​


Lån, læs eller lyt til en bog

Patientbiblioteket i forhallen over for Hovedindgangen har åbent mandag – fredag kl. 10-16. Biblioteket er et tilbud til patienter, pårørende og personale. Du er altid velkommen til at ringe til os på 3545 4404 for at få bragt bøger. Desuden kan vi anbefale at benytte sig af bibliotekernes digitale tilbud:​

@Reolen

 Lån bøger på www.ereolen.dk eller hent appen i AppStore eller Google Play. På eReolenGO kan du finde bøger til børn og unge. For at låne bøger i eReolen eller eReolenGO. Du skal blot være oprettet som biblioteksbruger i din egen kommune. 
Er du ikke det, kan du gå ind på dit biblioteks hjemmeside og blive oprettet med din nem-id.

EreolenGO 

E-bøger og lydbøger til børn og unge. 
https://ereolengo.dk/



Ereolen Global

Mere end ca. 9900 engelske e-bøger og netlydbøger. 
https://ereolen.dk/global


Se en film 

Se gratis fil på www.filmstriben.dk eller hent appen i AppStore eller Google Play. Filmstriben er bibliotekernes gratis tilbud med film for enhver smag. 

For at kunne se filmen, skal du blot være oprettet som biblioteksbruger i din egen kommune. Er du ikke det, kan du gå ind på dit biblioteks hjemmeside og blive oprettet med din nem-id. Se en introduktionsvideo for børn til, hvordan man bruger Filmstriben på vimeo på dette link: https://vimeo.com/287049075


Følg os på Instagram kulturriget_patientbibliotek
Her kommer nyt om biblioteket og anden underholdning for både børn og voksne på Rigshospitalet.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden