Internetadgang på Rigshospitalet

​Som patient eller pårørende på Rigshospitalet kan du komme gratis på trådløst internet, hvis du medbringer din egen bærbare computer, tablet eller smartphone.

Registrering

Du kan komme på Gæstenettet ved at udfylde en selvregistrering, som dukker op når du kobler dig på netværket "RegHGaest". Du vil blive bedt om din e-mail adresse, som brugerID og adgangskode efterfølgende sendes til. E-mail adressen bruges samtidig som brugernavn. Udfyldes mobilnummer også, vil samme brugerID og adgangskode sendes som SMS.

Hvor længe kan en adgang til Gæstenettet benyttes?

Adgangen kan bruges i 7 dage efter første brug. Hvis der efter 7 dage fortsat ønskes adgang til Gæstenettet, skal der oprettes en ny adgang. 

Forbudszoner

Gæstenettet kan benyttes de fleste steder på Rigshospitalet. Men hold øje med skiltning ved indgangen til afdelingen, om det er tilladt at gå på Gæstenettet i området eller ej. 

Hvem er ansvarlig for at sikre data og it-udstyr?

Gæstenettet er åbent og ikke krypteret. Det betyder, at kommunikationen mellem it-udstyr og internettet potentielt kan aflyttes, og at uvedkommende derved kan få adgang til it-udstyret. Det er derfor eget ansvar at sikre sit it-udstyr og sine data ved bl.a. firewall, antivirusprogram, opdateringer til dit styresystem (fx Windows) osv. 

Teknisk hjælp

Personalet har desværre ikke mulighed for at hjælpe, hvis du oplever problemer med at tilslutte dit it-udstyr til Gæstenettet. 

 



Redaktør