
Kunstneren J.F. Willumsen har lavet busten af lægen Carl Edvard Bloch, der var overlæge ved Rigshospitalets børneafdeling 1910-1943. Det daværende Rigshospital var et såkaldt Pavillonhospital, hvor bygningerne lå med god afstand og i grønne omgivelser. I 1960´ene blev bygningerne revet ned til fordel for det 16-etager høje funktionalistiske Centralkompleks, hvor afstanden mellem sengeafsnit og operationsstuer er kortest mulig. Med opførelsen af helikopterplatformen i 2007 spares endnu mere kostbar tid. Fra helikopteren lander, til patienten er på den rigtige afdeling, går der 5 minutter!
Vil du vide mere om Rigshospitalets historie, så kig ind på biblioteket, når vi åbner igen!
På Instagram kulturriget_patientbibliotek kan du følge os rundt på hospitalet, hvor vi fortæller om udvalgte kunstværker – krydret med forslag til læsning.