Når du besøger indlagte

Rigshospitalet har fri besøgstid, hvilket vil sige, at du som besøgende kan komme på alle tider af dagen​.

Du er altid velkommen til at besøge dine pårørende på hospitalet. Vi har ingen faste besøgstider, så du kan komme på besøg på alle tider af dagen.
Enkelte steder på hospitalet kan det ske, at personalet beder dig undgå bestemte tidsrum af hensyn til patienterne, men som udgangspunkt er du altid velkommen. Vi ønsker dig derfor velkommen som besøgende på hospitalet, når det passer bedst, for den du vil besøge. 

Når du kommer på besøg, må du meget gerne være opmærksom på følgende: 
  • Indlagte patienter er ofte mere sårbare i forhold til infektioner. Det er bedst at vente med besøg på hospitalet, hvis du er sløj, har en infektion, diarré eller influenzalignende symptomer.
  • God hygiejne er særligt vigtig på et hospital af hensyn til patienterne. Der er håndvask og/eller sprit til rådighed for dig, både når du kommer, og når du forlader afdelingen.
  • På grund af faren for infektion må man ikke medbringe potteplanter og dyr på afdelingen.
  • Hvis det er muligt og rart for den, du besøger, kan besøget foregå i et opholdsrum. Det er godt at vise hensyn til medpatienter – især på flersengsstuer.
  • Børn er meget velkomne sammen med en voksen, der ikke er patienten.
  • For at beskytte patienters privatliv kan personalet bede om at besøget bliver midlertidigt afbrudt. 
Du er altid velkommen til at spørge personalet, hvis du er i tvivl om noget angående besøg.


Familie og venner er altid velkomne til at ringe og spørge til den indlagte. Hospitalets hovednummer er 35 45 35 45 på Blegdamsvej og 38 63 38 63 i Glostrup.



Redaktør