Kontakt til indlagte

​Der er telefoner ved næsten alle senge på Blegdamsvej. I Glostrup kan du ringe til afdelingen.​

Kontakt indlagte per telefon

​Patienter indlagt på Blegdamsvej 
Der er telefoner ved næsten alle senge på Blegdamsvej.

For at ringe til en patient, skal du kende patient-telefonnummeret (det står på TV'et ved sengen). Som pårørende skal du ringe 35 45 49 49 og taste patient-telefonnummeret, når velkomststemmen beder om det. Prisen for dette opkald er normal opkaldstakst. 

Patient-telefonnummeret består af 4 + patient-telefonnummeret. 

Eksempel: Står der 1234 på TV’et, er patient-telefonnummeret 4-1234.
Du ringer til tlf. 35 45 49 49 hvorefter du taster 41234.

Du kan også ringe til Blegdamsvejs hovednummer og få oplyst, hvilken afdeling en patient er indlagt på: telefon 35 45 35 45.

Patienter indlagt i Glostrup
Familie og venner kan ringe til den afdeling patienten er indlagt på. 

Du kan ringe til Glostrup-matriklens hovednummer og få oplyst, hvilken afdeling en patient er indlagt på: telefon 38 63 38 63.

Se også hvordan patienter kan ringe ud af hospitalet ​

Post

Du kan sende breve, blomster og pakker til patienter, der er indlagt på Rigshospitalet.

Når du sender post til indlagte patienter er det vigtigt at skrive afsnitsnummer, der viser præcist, hvor på Rigshospitalet patienten er indlagt. Uden dette nummer, når posten ikke frem i tide, eller må i værste fald sendes retur til afsender. 

Post på Blegdamsvej
For at sende post til patienter på Blegdamsvej skal du angive et 4-cifret afsnitsnummer:

Rigshospitalet Blegdamsvej
Att.: (patientens navn)
Afsnit 1234
Blegdamsvej 9
2100 København Ø

Find oversigt over afsnit på Rigshospitalet.

Post til Glostrup
For at sende post til patienter på Glostrup-matriklen skal du angive et bogstav for opgang samt 2 cifre (bygning/etage): 

Rigshospitalet Glostrup
Att.: (patientens navn)
Afsnit X12
Valdemar Hansens Vej 1-23
2600 Glostrup

Udgående post

Som indlagt patient kan du også sende post.

Alle afdelinger i Glostrup har kurve til udgående post, desuden er der en rød postkasse i forhallen. Frimærker kan købes i hospitalets café.

På Blegdamsvej er der kun en indbakke/udbakke per etage. Spørg personalet på afdelingen, hvor posten leveres og samles op. Der er to røde postkasser foran hovedindgangen på Blegdamsvej, der tømmes dagligt, dog ikke lørdag/søndag. Frimærker kan købes i 7-Eleven.​



Redaktør