Hvad er HR BERG?
HR BERG er først og fremmest et frirum fra sygdom og behandling.
I HR BERG er der mulighed for at møde andre unge, der også er indlagt eller kommer til behandling på Rigshospitalet.
Du er også velkommen til at tage en søskende, ven eller kæreste med.
Vi har masser af brætspil, bordfodbold, TV, PlayStation, VR, storskærm og gamercomputere. Og så har vi altid kolde sodavand og snacks klar.
Vi garanterer at du bliver taget godt imod, og bliver mødt med masser af forståelse. Vi tilpasser altid aktiviteter efter humør og kræfter.
Og om du har lyst til at kigge forbi 10 minutter, eller 2 timer, er helt op til dig.
Hvem kan du altid møde i HR BERG?
Om eftermiddagen kl. 14-16 vil du altid møde Jakob, som er socialpædagog, eller Christina, som er sygeplejerske.
Om aftenen og i weekender (også kaldet HR BERG by Night) vil du møde unge frivillige fra Ungdommens Røde Kors.
Lige meget hvem af os du møder i HR BERG, vil vi sørge for, at du føler dig godt tilpas.
Sociale arrangementer
Vi holder løbende sociale arrangementer, så hold godt øje her på siden eller på sociale medier.
Sociale medier
Læs mere om HR BERG og hold øje med åbningstider på:
Facebook-siden: HR BERG by Night eller Instagram: hrbergbynight
Kontakt:
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til HR BERG på 3545 4433 (Det er også nummeret til Ungdomsmedicinsk Enhed).
Hvis du vil tilmelde dig et socialt arrangement eller har spørgsmål hertil, er du altid velkommen til at skrive en mail til de frivillige fra Ungdommens Røde Kors på:
hrberg.events@urkmail.dk