Anna-Maria Andersson kigger koncentreret ned på et tværsnit af en testikelvævsprøve i mikroskopet på et lille laboratorie på Rigshospitalet.
Et sindrigt mønster af ujævne former og strenge i diskrete farver ligner umiddelbart et abstrakt maleri, men som biolog og forsker ved hun præcis, hvilke figurer der er celler, hvilke streger, der viser sædstrenge og hvilken farvning, der viser hvor bestemte proteiner er.
Hun kigger igen og igen – for der er noget, som ikke stemmer.
Laboratoriet er en del af Afdeling for Vækst og Reproduktion, der hjælper børn med vækstproblemer og mænd med fertilitetsproblemer. Anna-Maria Andersson og afdelingens grundlægger, professor Niels Erik Skakkebæk, har fokus på at udforske hormonet inhibin B, der dannes i testiklerne.
Niels Erik Skakkebæk kigger med i mikroskopet:
På den firkantede glasplade ligger en lille plamage på størrelse med et skævt, ujævnt pegefingeraftryk med væv fra testikler. Nogle af prøverne er fra drenge, der ikke er gået i pubertet endnu, andre er fra voksne.
De to forskere undrer sig over mønsteret fra de voksnes prøver.
Før puberteten bliver hormonet dannet i én slags celle, som hormoner normalt gør, men hos de voksne danner to forskellige typer celler hver sin del af hormonet.
Billedet her viser, hvordan hormonet inhibin-B dannes i en testikel før puberteten.
- Det er en overraskelse, for normalt dannes et hormon i én celle. Vi tager flere prøver, før vi er helt sikre, og offentliggør resultaterne, fortæller Anna-Maria Andersson.
Sammen med sine kolleger arbejder hun i alt ti år på at forstå inhibin B-hormonet. Forskerne opsøgte spor af hormonets betydning via blodprøver fra raske og syge mænd og drenge, sædprøver, biopsier fra testikelvæv og mange forskellige analysemetoder. Resultaterne ender både i internationale fagtidsskrifter og få døre væk fra laboratoriet og kontorlokalerne – ude hos patienterne.
I dag er inhibin B en af de kliniske markører, afdelingen måler på alle mænd, der udredes for fertilitetsproblemer. Hvis en mand ikke danner sædceller i sin sæd, kan målingen af inhibin B sammen med mål på et eller to andre hormoner sige, om problemet med for få sædceller skyldes, at han ikke kan danne sædceller, eller om der er en forhindring, så sædcellerne ikke kommer ud som de skal.
- Det er vigtigt for patienterne at vide: Hvis der dannes sæd, kan det trækkes ud af testiklerne og behandles, så det kan befrugte et æg. Hvis ikke, skal man drøfte sæddonation, forklarer Anna-Maria Andersson.
Hormoner fænger
Cellernes måde at kommunikere på har fascineret Anna-Maria Andersson siden biologistudiet, hvor hun fokuserede på menneskets biologi. Under sit ph.d.-studie lærte hun nogle af tidens mest avancerede metoder til at måle proteiner via immunanalyser.
Det var interessant for Niels Erik Skakkebæk, fordi han var ved at etablere et speciallaboratorium i den nye afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. Hans hovedfokus var at forstå hormoner bedre, og Anna-Maria Andersson blev hurtigt grebet af området, da hun blev ansat som forsker og videnskabelig laboratorieleder:
- Hormoner er super spændende, de styrer utrolig mange processer i kroppen. Prøv at forestil dig en dreng på 8-9 år, og se den forvandling, der sker i puberteten indtil han er 19-20 år og en voksen mand. Muskler, stemme, skægvækst og seksuel modning – det er stort set 4-5 hormoner, der er årsag til, at de forandringer sker. Jeg synes, det er fantastisk, siger Anna-Maria Andersson.
Opdagelserne i laboratoriet lægger nye byggesten af viden til forståelsen af hormonerne og deres betydning. Samtidig vokser behovet for hjælp til hormon-relaterede udfordringer hos patienterne. Flere piger kommer til afdelingen på grund af tidlig pubertet, flere drenge har problemerne med testiklerne, og flere mænd har svært ved at blive fædre.
Meget tyder på, at noget i den moderne livsstil påvirker hormonernes naturlige funktion. Anna-Maria Andersson og hendes kolleger begynder at kigge væk fra hospitalet og ud mod den omverden, der påvirker befolkningen. De vil undersøge og måle præcis, hvad der bringer hormonerne ud af kurs.
På feltarbejde i børnehave
Det er tidlig sommer i en børnehave på Frederiksberg i 2012, og Anna-Maria Andersson står på børnetoilettet med en skål i hånden.
- Vil du tisse ned i den, spørger hun, når et barn kommer ind ad døren.
Nogle trækker sig lidt genert, mens andre synes det er vældig morsomt. Børnene får et stempel på hånden, hver gang der ryger en tår ned i spanden, og nogle af dem løber mange gange frem og tilbage mellem legepladsen og toiletterne med de usædvanlige gæster.
Anna-Maria Andersson og tre af hendes kolleger er på jagt efter ny viden, efter de gjorde en foruroligende opdagelse i laboratoriet:
- Vi undersøgte nogle urinprøver fra børn og fandt benzophenoner, et stof som var under mistanke for at være hormonforstyrrende. På det tidspunkt kendte vi det som et stof, der er i uv-filtre i solcreme. Det mærkelige var, at prøverne var indsamlet i november, hvor man ikke går med solcreme, fortæller Anna-Maria Andersson.
Bearbejdning af vævssnit som disse var grundlagt for Anna-Maria Andersson og hendes kollegers arbejde med at afdække hormonet inhibin-B
Biologen gik i gang med at sætte sig ind i kemi for at forstå, hvilke egenskaber de forskellige kemikalier har og hvor mennesker bliver udsat for dem. Hun fandt ud af, at benzophenoner f.eks. også bruges til at beskytte farven i plastik og plastikket selv, så børn kan være udsat for stoffet fra mange forskellige kilder.
Børnehavebørnenes toiletprøver blev gentaget, da det blev efterår, og solcremen ikke længere lå fremme.
- Vi fandt ud af, at nogle af stofferne i børnene var på et højere niveau om sommeren, men de var der også om efteråret. Der var også ret stor spredning, så nogle børn lå enten højt eller lavt ved begge målinger, siger Anna-Maria Andersson.
Målingerne kan ikke forklare, hvordan stofferne har fundet vej til børnenes kroppe. Men de giver et klart bevis for, at børnene er blevet påvirket af kemikalier fra omgivelserne.
Laboratorieprøver dokumenterer, hvor mange hormonforstyrrende stoffer danskerne er udsat for.
Afdelingen dokumenterer også, hvordan de blødgørende stoffer ftalater påvirker små børn, og måler som de første, hvordan den danske befolkning er udsat for stoffer som ftalater, bisfenoler, parabener og uv-filtre.
- For mig har den største øjenåbner de senere år været at opdage, hvor mange forskellige kemikalier vi bruger i vores hverdag. De bliver brugt, fordi de har en funktion, men de bliver også frigivet til miljøet, siger Anna-Maria Andersson.
Men de mange målinger betyder ikke, at forskerne kan levere enkle forklaringer på de hormonforstyrrelser, patienterne oplever.
- Der er mange hormoner og påvirkninger, som er aktive samtidig, så det er komplekst at forstå årsagssammenhænge. Man kan i princippet godt være udsat for et stof, uden det har en skadelig effekt, og det er svært at dokumentere, præcis hvad der har hvilken effekt, forklarer Anna-Maria Andersson.
For at komme endnu tættere på hormonernes effekt søger hun nye samarbejdsmuligheder.
Detektivarbejde på tværs
I dag er det efterhånden sjældent, Anna-Maria Andersson selv arbejder bag mikroskoperne i laboratoriet.
Hun fokuserer på at bruge sin viden til at sætte medarbejdere og kollegers data i perspektiv, opsøge nye bevillinger og ikke mindst stå i spidsen for samarbejdet i Center for Hormonforstyrrende Stoffer. Her samarbejder danske læger, biologer, kemikere og miljømedicinere om at opbygge viden om hormonforstyrrende stoffer.
Anna-Maria Andersson og hendes kollegers indsats er med til at påvirke lovgivningen på kemikalieområdet.
Resultaterne kan have betydning for meget mere end fertilitet. Nye forskningsresultater fra Afdeling for Vækst og Reproduktion peger på, mænd med forstyrrelser i hormonbalancen i gennemsnit lever kortere tid end andre mænd.
- Hormoner og hormonbalancen er vigtig for utrolig mange processer for at vi mennesker fungerer, som vi skal. Måske påvirker hormonforstyrrelser skjoldbruskkirtlen, måske påvirkes hormoner i fedtcellerne, måske skyldes den øgede dødelighed, at hormonforstyrrelserne påvirker andre organer. De sammenhænge er vi nødt til at forstå, for at vi kan forebygge problemerne, siger Anna-Maria Andersson.
Derfor er det vigtigt for hende at blive ved med at dokumentere menneskers eksponering for hormonforstyrrende stoffer:
- Hvis vi ikke kan måle et stof, kan vi heller ikke lede efter det og så finder vi det heller ikke, understreger hun.
Den enorme opgave skal blandt andet løftes gennem en stor EU-bevilling, hvor forskere fra mange lande skal samarbejde om at standardisere målemetoder og forstå påvirkningerne bedre – og følge op over en periode på 10-15 år.
- Der er sket ændringer i hvilke kemikalier, der bliver brugt de seneste år. Nogle stoffer bliver mindre anvendt, og andre stoffer har myndighederne reguleret. Målingerne skal følge op på, om ændringerne hjælper, eller om der er skiftet til stoffer, der er lige så slemme, fortæller Anna-Maria Andersson.
Præcis som da hun startede på Rigshospitalet i 1992, er avancerede målemetoder et afgørende grundlag for ny viden. Bedre tests og bedre screeningsmetoder for kemikalier er nogle af afdelingens nyeste bidrag til at fortsætte jagten på den fulde forståelse af hormoner.
Pligt til at påvirke
Der er mørkt bag vinduerne i Anna-Maria Anderssons kontor, mens hun skriver for at nå en deadline. Øjnene er på skærmen. Center for Hormonforstyrrende Stoffer fået en ny opgave: At komme med input til Miljøstyrelsen om eksperternes vigtigste anbefalinger i arbejdet med hormonforstyrrende stoffer.
Hun ved, at processen fra input til handling kan være lang, men ikke er umulig: EU vedtog en regulering af brugen af ftalater i 2018 – ti år efter afdelingen første gang dokumenterede, hvordan danske børn er udsat for disse stoffer.
- Hvis jeg har viden der gør, at jeg ikke selv vil bruge et bestemt kemikalie, må jeg også informere om det, så andre kan træffe deres egne valg, siger Anna-Maria Andersson.
Center for Hormonsforstyrrende Stoffer
- Centeret er et viden- og rådgivningscenter, der undersøger hormonforstyrrende stoffer og deres effekter.
- Centeret ledes af forskere fra Rigshospitalet, DTU Fødevareinstituttet og Syddansk Universitet.
- Anna-Maria Andersson er centerleder.