Hvad forsker du i?
Jeg forsker i fertilitet hos både mænd og kvinder, blandt andet i hvorfor der er mange, der har svært ved at få børn. Jeg forsker også i nye præventionsformer til både mænd og kvinder, som er uden hormonelle bivirkninger.
Hvem skal have gavn af din forskning?
Det er primært unge mennesker i den fertile alder, som ønsker at få børn og altså både mænd og kvinder, og så er det jo også samfundet som helhed, fordi vi har behov for at få født x antal børn, så vi kan opretholde befolkningen.
Hvorfor valgte du at forske?
Jeg valgte at blive forsker, fordi jeg altid har haft den her brændende interesse i at forklare, hvorfor og hvordan tingene hænger sammen. Og så fik jeg på en rejse til Galapagos, hvor jeg læste Charles Darwins "Arternes Oprindelse", en stor interesse for forplantningen og evolutionen, som gjorde, at jeg begyndte at forske i fertilitet og forplantning.
Hvordan vidste du, at det er det her du skal?
Da jeg havde læst "Arternes Oprindelse", hvor der er et stort fokus på evolution gennem nedarvning. Og da jeg havde læst den, så vidste jeg bare, at jeg gerne ville arbejde med reproduktion og forplantning. Så fandt jeg de bedste forskere, der var i Danmark på det område og kontaktede dem med et konkret forslag til et projekt og kom så i gang herinde på Rigshospitalet. Det har jeg aldrig fortrudt.
Hvorfor er det godt for samfundet du forsker?
Min forskning er god for samfundet, fordi der har været mangel på forskning på fertilitetsområdet. Det her rammer bredt: Det er cirka hvert femte par, der oplever infertilitet, altså manglende evne til at få børn, når man gerne vil. For rigtigt mange af de her unge mænd og kvinder, der har det her problem, der finder man aldrig en forklaring på hvorfor. Så der er behov for at finde ud af, hvorfor folk har svært ved at få børn, og så er der et behov for at finde nye og bedre behandlingsmuligheder for at hjælpe dem, som har svært ved det. Og så er der et behov for at finde bedre præventionsmidler til unge, sunde og raske mænd og kvinder, der ønsker at opnå en præventiv effekt uden bivirkninger.
Hvad er din drøm som forsker?
Min drøm som forsker er på et eller andet tidspunkt at være med til at lave noget, der har en gavnlig effekt ude i samfundet. Man er måske lidt megaloman, når man er forsker; det er ikke fordi, at det behøver at være et kæmpestort paradigmeskifte, men hvis man kan være med til at ændre et eller andet, kliniske retningslinjer, et nyt produkt eller få en ny diagnostik ud, som rent faktisk hjælper folk, der sidder i en svær situation, så vil det være den største drøm for mig.
Hvad er den største gåde indenfor dit felt?
Den største gåde indenfor mit felt er, at cirka en tredjedel af dem, der ikke kan få børn ikke kan få en forklaring på hvorfor. Vi kan efterhånden meget indenfor diagnostik og behandling, men der er altså stadig en stor gruppe, som gentagne gange prøver på at få et barn, hvor det ikke kan lade sig gøre, og man kan bare ikke forklare hvorfor. Det synes jeg er tankevækkende i det 21. århundrede.
Hvad er det sjoveste ved at være forsker?
Det sjove ved at være forsker er, at det er meget kreativt. Man skal tænke ud af boksen, tænke på forskellige niveauer lige fra befolkningsniveau og til den mindste celle i hvert plan for at få en afdækning af det specifikke problem, man arbejder med. Det er også et job, hvor man skal samarbejde meget på tværs af profession og baggrund, hvor alle spiller ind med deres forskellige kompetencer. Der er meget holdarbejde, og det kan jeg godt lide.
Hvad er dit vigtigste værktøj?
Mit vigtigste værktøj er sædcellen, den menneskelige sædcelle, som vi undersøger på alle mulige leder og kanter og udsætter for forskellige lægemidler og miljøkemikalier og ser, hvordan den responderer for at prøve at opklare, hvordan fertilitetsproblemer opstår og for at hæmme sædcellen for at se, om vi kan udvikle en ny præventionsform.
Har du "detektivudstyr" du bruger i din forskning?
Hoveddetektivapparatet i min forskning er pladelæseren, som gør os i stand til at teste rigtigt mange forskellige stoffer samtidig på sædceller for at se, hvordan de bliver påvirket, hvad enten det er en gavnlig eller negativ måde.
Har du en dag som forsker, du aldrig glemmer?
Jeg har en helt særlig dag, jeg aldrig glemmer her i laboratoriet, hvor jeg sad og screenede en masse lægemidler for potentielt negative effekter på sædceller, og hvor der særligt var et lægemiddel, der hæmmede en knap på sædcellen, der er nødvendig for at kunne befrugte et æg, helt vildt kraftigt, og hvor jeg vidste, at det her var noget, der kunne udvikle sig i retning af en ny præventionsform, og det har jeg så arbejdet med siden da.
Hvad har gjort størst indtryk på dig ved at arbejde på Rigshospitalet?
Det fede ved at have en forskningsgruppe herinde på Rigshospitalet er, at der findes utroligt mange kompetencer både i huset, men også omkring Rigshospitalet, eksempelvis universitetet lige ved siden af. Så stort set uanset, hvad du har brug for af hjælp, så kan du hurtigt finde den, og det gør bare, at der er projekter, der kan lade sig gøre, som måske ville være svære at lave andre steder.
Hvad har overrasket dig mest ved at være forsker?
Det, der har overrasket mig mest i min forskning, er, hvor meget det betyder for folk, allerede inden jeg har leveret et resultat, at jeg interesserer mig for noget, der er relevant for dem. Når jeg bliver kontaktet af folkeskolelever, gymnasieelever til deres større, skriftlige opgaver, som interesserer sig virkelig meget for min forskning og læser adskillige artikler og sender mig 10-20-30 spørgsmål, som er superrelevante og kommer ind og ser præsentationer. At kunne mærke at det betyder noget for dem, at jeg møder ind hver dag og forsker, er overraskende fedt.
Hvad er det mest givende for dig ved din forskning?
Det mest givende for mig ved min forskning er, at jeg forsker i noget så håndgribeligt, at alle i Danmark, ja i hele verden, kan relatere til det. Alle ved, hvad en sædcelle er, alle ved, hvad en befrugtningsproces er. Alle kender folk, der har haft svært ved at få børn, alle kender til kvinder, der har haft dårlige bivirkninger fra deres hormonelle præventionspræparater. Så de forskningsspørgsmål, jeg adresser, er noget, der vedrører alle, og som man kan snakke med alle om til fester, familiesammenkomster, fredagsbaren og til fodboldkampen om søndagen. Den kontinuerlige feedback man får, er virkelig fed.