International House Copenhagen

International House Copenhagen skal gøre det nemmere og mere attraktivt for internationale medarbejdere og studerende at flytte til byen og at skabe sig et godt liv i Danmarks hovedstad. ​​

​​​​​​

Den 4. juni 2013 slog København dørene op for International House Copenhagen, hvor internationale borgere får én samlet indgang til København. Det skal gøre det nemmere for udenlandske medarbejdere, deres familier og internationale studerende at skabe sig en karriere og et liv i hovedstaden. Bag huset står blandt andre Københavns Kommune, Københavns Universitet, Rigshospitalet, en række offentlige myndigheder og private virksomheder. 

I International House Copenhagen kan de nye københavnere nemt få ordnet det nødvendige papirarbejde som opholdstilladelse, CPR-nummer og skat i myndighedssamarbejdet International Citizen Service og desuden få rådgivning om at søge job og tage uddannelse. De nye københavnere kan også deltage i faglige og sociale arrangementer om fx Danmarks arbejdsmarked og det politiske system. Arrangementerne skal gøre det nemmere at etablere sig, skabe netværk og et godt liv i København. 



Redaktør