
Det første patientbibliotek i Danmark
Bibliotekarer med bogvogn besøger mandsafdelingen på Kommunehospitalet. Biblioteket her blev indviet i 1937 som det første af sin slags i Danmark. På Rigshospitalet blev et tilsvarende oprettet i 1954 på begæring af Rigshospitalets Kirke.
Hospitalet var på det tidspunkt et pavillonhospital, og biblioteket havde til huse i kælderen under Barselsafdelingen. Bøgerne blev bragt ud til patienterne i flettede kurve.
I 1970 stod det nye Rigshospital færdig, og biblioteket fik en central plads i vandrehallen. Det nuværende Patientbibliotek ligger også centralt foran Hovedindgangen og ved siden af Informationen. Både patienter, pårørende og personale kan benytte sig af biblioteket.