Gå til hovedindhold

​​​​​​

Intravenøs hydrering efter kemoterapi på programbare CADD infusionspumpe

Til fagfolk: CADD infusionspumpe til intravenøs hydrering efter kemoterapi​

Beskrivelse: 

Det overordnede formål er, at sikre høj kvalitet og patientsikkerhed i anvendelse af CADD infusionspumpe i forløbet, hvor patienten skal have flere timers hydrering efter endt ambulant kemoterapi i hjemmet.

Årsagen til påbegyndt hjemmebehandling: 

Behandlingstilbuddet er til for at hjælpe patienter med at opretholde en hverdag, vedligeholde deres sociale netværk og være mere fysisk aktive, ved at give efterhydreringen efter endt ambulant kemoterapi i hjemmet. Hjemmebehandling har vist sig at øge den patientcentreret tilgang i klinisk praksis og give psykologiske fordele for patienter og deres pårørende. Herudover har hjemmebehandling vist sig at reducere langvarige infusioner i ambulant regi.

Praktiske informationer:

Patienter der modtager kemoterapi for testikelkræft, vil efter en tværfaglig beslutning mellem læge og sygeplejerske kunne gå hjem efter endt ambulant kemoterapi og fortsætte sin 5 timer efterhydrering hjemme. Det er således en sundhedsfaglig beslutning. Dette kan ske efter at patienten er oplært i håndtering og afmontering af væsken og fjernelse af PVK. Den del af kemoterapien, som omfatter CADD-pumperne strækker sig over 5 dage, hvor patienten møder ind hver dag til kemoterapi, og tager hjem igen under efterhydreringen. For at kunne gå hjem med efterhydrering må patienten maksimalt have 1 times transporttid til Rigshospitalet. 
Pumper programmeres via et specifikt program. Infusionspumpen indstilles efter specifik trinvis vejledning. Pumpen placeres i en særlig rygsæk hvor der er plads til både CADD-pumpe og efterhydreringen med 2000 ml isotonisk Natriumklorid. Patienten oplæres i hvordan de håndterer pumpen ved div. alarmer og hvordan de selv afmonterer væsken og eller fjerne PVK ved behov. Rygsækken beholder patienten alle 5 behandlingsdage. Herefter afleveres den på afdelingen hvor den sendes til vask på vaskeriet. 

Forskning og undervisningsmateriale: 


Vi samarbejder med: 


Kontaktinformationer om behandlingstilbuddet:

 Hvis du vil høre mere om hjemmebehandlingstilbuddet, kan afdelingssygeplejerske Rikke Silberbauer kontaktes ved Afdeling for Kræftbehandling , Urinvejskræft og Sjældne Kræftsygdomme, sengeafsnit 5013, CKO, Rigshospitalet. Kontaktinformation per telefon: 3545 1161 eller E-mail: rikke.silberbauer@regionh.dk.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden