Gå til hovedindhold

​​​​

Hjemmemonitorering af patienter med højresidigt hjertesvigt og data i MinSP

Til fagfolk: patienter med højresidigt hjertesvigt kan monitoreres i hjemmet og anvende data fra MinSP

Beskrivelse: 

Patienterne får en vægt og et blodtryksapparat med bluetooth med hjem. Via apps på patientens telefon bliver patientens egne målinger af puls, blodtryk, vægt og antal skridt gået overført direkte til MinSP. Patienterne svarer også på fem ja/nej spørgsmål om deres sygdomstilstand siden sidste måling. Alle data overføres til MinSP hvor de kan følges af ambulatoriet og patienten kan følge sine egne data i app’en MinSP.
Patienterne har trykforhøjelse i lungekredsløbet, pulmonal hypertension (PH) og højresidigt hjertesvigt og behov for højtspecialiseret behandling. Patienterne følges livslangt i ambulatoriet. Patienterne er i alle aldersgrupper og med stor geografisk spredning

Årsagen til påbegyndt hjemmebehandling: 

Overordnet er formålet at øge værdien af konsultationerne for patienterne. De konkrete målsætninger er, at:
  • Mere differentierede, individuelt tilrettelagte og behovsstyrede forløb i ambulatoriet
  • Reducere det fysiske fremmøde og øget brug af virtuelle konsultationsformer 
  • På sigt at reducere antallet af konsultationer for patienter som er fuldt ud trygge ved hjemmemonitorering og er i stabil fase af deres sygdom.

Praktiske informationer:

Patienterne sender som udgangspunkt data én gang pr. uge men intervallet fastlægges efter behov og patientens ønske. Der er ingen begrænsninger i, hvor ofte patienterne kan sende målinger. Der indsættes individuelle grænseværdier for den enkelte patients målinger. Hvis en måling eller besvarelse falder uden for disse grænseværdier, farvemarkeres målingen og den ’flages’ i In basket, så man kan se hvilke indsendte målinger, som hurtigst skal gennemses. App’en fungerer foreløbig kun til IPhone. Hvis patienten ikke selv har en IPhone, bliver der udleveret en IPhone til patienten.  Udstyret (vægt, blodtryksapparat samt evt. telefon) udleveres gratis af Telemedicinsk Servicecenter.

Forskning og undervisningsmateriale: ​


Vi samarbejder med: 


Kontaktinformationer om behandlingstilbuddet:

Hvis du vil høre mere om hjemmebehandlingstilbuddet, kan overlæge Jørn Carlsen kontaktes ved Afdeling for Hjertesygdomme, Hjertecentret, Rigshospitalet. Kontaktinformation per telefon: 3545 8060 eller E-mail: joern.carlsen@regionh.dk. 


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden