Omfanget af undervisningen fremgår af tabellen nedenfor.
| Semester | Emne | Antal hold/semester | Antal Timer pr. hold |
1. Semester BA
| Introduktionsbesøg | 1 | 8 |
| | Genoplivning | 2 | 3 |
1. Semester KA
| Introduktion til faget | 3 | 2 |
1. Semester KA
| Præoperativ kardiel risikovurdering | 1 | 1 |
2. Semester KA
| Klinisk kursus | 6 | 11 |
| | Klinik | 6 | 74 |
6. Semester KA
| Akut patient Konfrontationstimer | 2 | 65 |
| | Eksamen | | |
2. semester KA
Kurset på 2. semester KA har til formål at introducere fagets teoretiske aspekter og bibringe de studerende en række praktiske færdigheder, herunder livreddende håndgreb som enhver læge skal kunne beherske, f.eks. sikring af frie luftveje, ventilation på maske, og anlæggelse af intravenøs adgang.
De studerende får 2 hele dages undervisning, øvrige dage klinisk ophold ved anæstesi- og intensivklinikkerne. De studerende går endvidere med i vagt.
6. semester KA: Akut patient
Faget Akut patient er et tværfagligt kursus. Kurset tager udgangspunkt i tidligere gennemgået stof, og er baseret på tværfaglige sygehistorier med fokus på de akutte tilstande. Undervisningen indeholder endvidere gennemgang af de mest akutte tilstande indenfor alle specialer, hvor hurtig og korrekt behandling er afgørende for at redde liv eller undgå invaliditet. Eksempler herpå er behandlingen af hjertestop, livstruende infektioner, men også akutte psykiatriske tilstande og akutte øjensygdomme.
Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen, en modificeret ”OSCE” således at man eksamineres i 3 forskellige sygehistorier.