Gå til hovedindhold

​​​​​​​

E-læring: Samtalestøtte til personer med afasi (SCA)

​​E-læringskurset introducerer til samtalestøtte med SCA-metoden og er målrettet alle sundhedsprofessionelle, som arbejder med patienter eller borgere med afasi. Udviklet af Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet.

​​SCA står for 'Supported Conversation for Adults with Aphasia' (SCA™). Det er en evidensbaseret metode, udviklet af Aphasia Institute i Toronto, Canada. Herhjemme omtales metoden også som samtalestøtte eller 'kommunikationspartnertræning'. 

SCA er udbredt landet over, både på hospitaler og i rehabiliteringscentre. Metoden hjælper personalet med at anerkende og synliggøre patientens kompetencer gennem specifikke samtaleteknikker. 

Samtalepartneren (den sundhedsprofessionelle) lærer at benytte nedskrevne stikord, billedmaterialer, kropssprog med mere for at understøtte patienten med afasi i at forstå, udtrykke sig og dermed blive inddraget i egen pleje, behandling, rehabilitering og fremtidige tilværelse.

Formål med kurset

SCA-metoden gør sundhedsprofessionelle mere bevidste om, hvordan de kommunikerer systematisk og kan være med til at sikre, at personer med afasi på trods af deres sproglige vanskeligheder kan blive inddraget og deltage aktivt i deres eget indlæggelsesforløb.

Kursets indhold

E-læringskurset er en opfølgning på et grundkursus i SCA med fysisk fremmøde, og det består af 4 moduler:

  1. Årsager til og symptomer på afasi
  2. Gennemgang af SCA-metodens principper og teknikker
  3. Indeholder film, som giver inspiration til, hvordan metoden kan anvendes i praksis
  4. Opfølgning og øvelser til refleksion

Hvem st​​år bag kurset

E-læringskurset er udviklet og produceret i et samarbejde mellem Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet og RegionH E-læring.

Publiceret i 2023.

Se e-læ​ringskurset

Se e-læringskurset: 'Samtalestøtte til personer med afasi' i Kursusportalen​



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden