Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Træthed ved erhvervet hjerneskade (fatigue)

Alle kender til det at være træt - men der findes en særlig form for træthed, som ikke forsvinder ved hvile. Mange personer med erhvervet hjerneskade kender til den type træthed, også kaldet fatigue. I vores værktøjskasse finder du udvalgte måleredskaber, som fagprofessionelle i neurorehabiliteringen kan anvende til måling af træthed i klinisk praksis.​

​Træthed (fatigue) er et almindeligt og invaliderende symptom, som ofte ses efter en skade på hjernen. Fordi træthed er usynlig, kan den være svær at forstå, både for én selv og for andre. Man kan let føle sig utilstrækkelig og misforstået. Det kan være svært at acceptere de begrænsninger, som trætheden sætter, og tilpasse sin livsførelse efter den.​

Trætheden kan komme meget forskelligt til udtryk, f.eks. fysisk i form af svien, smerter og udmattelse eller mentalt i form af koncentrationsbesvær, glemsomhed, irritabilitet og svækket initiativ. Neurologiske udfald som afasi kan forstærkes ved træthed.

Træthed kan nedsætte erhvervsevnen og forsinke tilbagevenden til arbejde og studie. Det kan være vanskeligt at varetage almindelige daglige gøremål og egenomsorg, og træthed kan begrænse det sociale liv. Træthed kan desuden begrænse deltagelsen i rehabiliteringsindsatser og kompromittere udbyttet af rehabilitering.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden