Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Første resultater fra praksisafdækning på synsområdet

Hvordan bliver synsvanskeligheder hos patienter med nyopstået erhvervet hjerneskade vurderet i klinisk praksis? Her er de første resultater fra en praksisafdækning, hvor 143 fagprofessionelle fra danske hospitaler har deltaget.



Videnscenter for Neurorehabilitering har i 2023 med norske samarbejdspartnere gennemført en praksisafdækning af, hvordan synsvanskeligheder hos patienter med nyopstået erhvervet hjerneskade bliver vurderet i klinisk praksis på hospitaler.

Praksisafdækningen blev udført som en spørgeskemaundersøgelse på hospitalsafdelinger i Norge og Danmark, og de danske resultater er netop blev publiceret i Journal of Rehabilitation Medicine.

Respondenterne svarer blandt andet:

  • at de hyppigst foretager vurderinger af synsvanskeligheder i forhold til synsfeltudfald, øjenmotoriske udfald og visuel neglekt.
  • at de typisk samler oplysninger gennem interview, patientjournal og observationer af dagligdagsaktiviteter, ikke gennem standardiserede test.
  • at de største barrierer for vurdering af synsvanskeligheder er henholdsvis kognitive og kommunikative vanskeligheder hos patienten/borgeren, vidensniveauet hos de fagprofessionelle og begrænsede ressourcer/mangel på tid i løbet af arbejdsdagen hos de fagprofessionelle.

143 fagprofessionelle (primært ergoterapeuter og fysioterapeuter) færdiggjorde spørgeskemaet i den danske del af afdækningen.

Det er Eike Wehling og Helle K Falkenberg fra Norge og Trine Schow og Karin Spangsberg Kristensen fra Danmark, der står bag undersøgelsen. De norske resultater er på vej.​

Du kan læse mere om praksisafdækningen og de danske resultater i tidsskriftet JRM ​


F​or mere information om praksisafdækningen, kontakt:
Billede af Karin Spangsberg
 
Karin Spangsberg
 Programleder, MPH, specialist i neurologisk fysioterapi
 Telefon: 38 63 45 13



Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden