
Første afsnit af podcastserien: 'Ramt i hjernen' sætter fokus på parforholdet, når den ene i forholdet bliver ramt af en skade på hjernen. På billedet ses Marianne fra første afsnit (foto: Louise Sloth).
Hjernesagen har udgivet podcastserien: 'Ramt i hjernen', hvor personer med erhvervet hjerneskade og pårørende fortæller om forskellige aspekter af livet med en skade på hjernen.
Første afsnit sætter fokus på parforholdet. Når en hjerneskade rammer, kan kærligheden blive meget udfordret. Skal man blive - eller skal man gå fra sin ramte og måske meget forandrede partner?
Vi møder i det første afsnit Marianne, som også deltog med et gribende oplæg på Videnscenter for Neurorehabiliterings vidensdage om pårørende i april 2024.
Marianne har valgt at blive hos sin mand, Peter, som har fået en erhvervet hjerneskade efter flere blodpropper i hjernen.
- Kognitivt og følelsesmæssigt var han en helt anden mand, siger Marianne.
En podcastserie i 8 afsnit
Podcastserien 'Ramt i hjernen' er på i alt 8 afsnit, og der udgives ét afsnit pr. uge.
De kommende afsnit handler blandt andet om at leve med afasi, at have en søskende med erhvervet hjerneskade og at have en forælder med erhvervet hjerneskade.
'Ramt i hjernen' er produceret af journalist Louise Sloth for Hjernesagen med støtte fra Lundbeckfonden / Lundbeck Foundation.
Du finder serien, hvor du normalt hører podcast og på Hjernesagens hjemmeside: