Jobtab eller et parforhold i krise er nogle af de alvorlige konsekvenser, der udover selve skaden, kan følge med, hvis et menneske får en skade på rygmarven. Derudover medfører rygmarvsskader store sundhedsudgifter for samfundet.
”Fra klinisk praksis har vi haft en formodning om, at konsekvenserne af en rygmarvsskade er langvarige. At sundhedsomkostningerne stiger, at personer med en rygmarvsskade er i risiko for at miste deres arbejde, og at parforholdet kan blive så udfordret, at det kan ende med skilsmisse, men nu har vi også fået det bekræftet af data fra de danske registre,” siger Pernille Langer Søndergaard, der er neuropsykolog og ph.d.-studerende ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, og ansat i Videnscenter for Neurorehabilitering på Rigshospitalet, Glostrup.
Sammen med et team af forskere har hun undersøgt de socioøkonomiske konsekvenser for den ramte og de pårørende efter en rygmarvsskade i et stort dansk registerstudie, der er det første af sin art.
Rygmarvsskader er dyre for samfundet
- Op til tre år efter skaden er sket er der ni gange større risiko for, at en person med rygmarvsskade mister sit arbejde sammenlignet med en person uden rygmarvsskade, siger Pernille Langer Søndergaard.
De 40-66-årige er særligt i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, mens det er de yngre under 40 år, og især kvinderne, der efter en rygmarvsskade risikerer skilsmisse.
Sundhedsomkostningerne er væsentligt højere for personer med rygmarvsskade end for personer uden rygmarvsskade. Det gælder især i skadeåret, hvor sundhedsomkostningerne pr. person med rygmarvsskade ligger på omkring en million kroner i gennemsnit. I årene efter skaden er omkostningerne også højere end i kontrolgruppen.
Allerede to år inden skaden sker, er sundhedsomkostningerne mere end dobbelt så høje i gruppen af personer med rygmarvsskade. Det kan ifølge Pernille Langer Søndergaard skyldes, at personer, der får en traumatisk rygmarvsskade, har dyrket aktiviteter, der øger risikoen for skader, og derfor har hyppigere kontakt til sundhedsvæsenet, inden selve rygmarvsskaden. For personer med ikke-traumatiske rygmarvsskader er det formentlig, fordi de har tilstande, der har været under udvikling, inden de får en rygmarvsskade.
Vigtigt med forebyggelse og målrettede indsatser
Ifølge Fin Biering-Sørensen, der er professor i neurorehabilitering med særligt fokus på rygmarvsskader og overlæge ved Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader på Rigshospitalet, er det væsentligt for forebyggelse og rehabilitering, at de socioøkonomiske konsekvenser efter rygmarvsskader nu er blevet kortlagt.
”Undersøgelsen her er den første af sin art, og den slår fast, at rygmarvsskader koster samfundet rigtig mange penge og kan have alvorlige konsekvenser for de ramtes arbejds- og privatliv. Det er et vigtigt skridt på vejen at få kortlagt, så vi ved, hvor vi skal sætte ind,” siger Fin Biering-Sørensen.
Han understreger, at det er vigtigt at tilrettelægge patientforløbene og målrette indsatserne, så følgesygdomme så vidt muligt undgås, og konsekvenserne af rygmarvsskader bliver færre.
”Rygmarvsskader medfører blandt andet en øget risiko for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og sukkersyge på grund af nedsat fysisk aktivitet. Derfor er det vigtigt, at der både under indlæggelsen og efter udskrivelsen er fokus på dette, da det vil kunne nedsætte udgifterne for samfundet og gøre patientens hverdag og helbred mere velfungerende,” siger Fin Biering-Sørensen.
Han påpeger, at et tæt tværfagligt samarbejde mellem alle faggrupper, heriblandt sygeplejepersonale, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere og læger er af stor betydning i arbejdet med at minimere konsekvenserne.
Forskergruppen arbejder nu videre med flere data, der kan vise, hvilken effekt det har på den ramtes og de pårørendes livskvalitet at inkludere hele familien i et struktureret samtaleforløb efter skaden.
FAKTA
Om undersøgelsens resultater
Personer med rygmarvsskade har øget risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet og en øget risiko for at blive skilt sammenlignet med personer uden rygmarvsskade.
Udgifterne til behandling, rehabilitering og personlig assistance er højere for personer med rygmarvsskade end for personer uden rygmarvsskader, både to år inden skaden sker - og op til fire år efter.
Om rygmarvsskader
- Omkring 3000 mennesker i Danmark lever med en rygmarvsskade.
- Rygmarvsskader kan forårsages af en traumatisk eller en ikke-traumatisk skade.
- Årsagen til traumatiske rygmarvsskader er, at rygsøjlen brækker som følge af fald eller ulykker, mens ikke-traumatiske rygmarvsskader er forårsaget af sygdom som f.eks. tumorer, betændelsestilstande eller spinalstenose.
- En nylig undersøgelse viser, at der mellem år 2008 og 2018 blev indlagt 1.751 patienter med rygmarvsskade til højtspecialiseret rygmarvsskaderehabilitering i Danmark. Det svarer til, at der hvert år er omtrent 159 nye tilfælde af rygmarvsskade i Danmark.
Om registerstudiet
Studiet er gennemført som et landsdækkende registerstudie, der undersøger de socioøkonomiske konsekvenser af både traumatiske og ikke-traumatiske rygmarvsskader.
Forskerne har trukket data på alle danskere indlagt i specialiseret rehabilitering i perioden 2008-2018 på grund af en skade på rygmarven.
Det er første gang, at et studie af de socioøkonomiske konsekvenser medtager både traumatiske og ikke-traumatiske rygmarvsskader og sammenligner disse grupper med en kontrolgruppe. Ved at benytte en kontrolgruppe er resultaterne så godt som renset for, at andre faktorer end rygmarvsskaden kan være årsag til øget kontakt til sundhedsvæsenet, jobtab eller skilsmisse.
Derudover er det første gang, at et studie også kigger på konsekvenserne for pårørende til en person med rygmarvsskade, og hvor også denne gruppe er sammenlignet med en matchet kontrolgruppe.
Forskningsgruppen bestod af neuropsykolog og ph.d.-studerende Pernille Langer Søndergaard, professor Fin Biering-Sørensen, sundhedsøkonom Marie Kruse og neuropsykolog Anne Norup.
Pressekontakt
Journalister kan kontakte:
Øvrige henvendelser kan rettes til:
Videnscenter for Neurorehabilitering
Mail: vnr@regionh.dk, tlf.: 3863 4292
VNR har telefontid 9-14 alle hverdage